Vinklassifikation i Provence og en helgen

Artikeltype: Anmeldelse

Tema: Mad og Drikke

Vine fra Domaine de Sainte Roseline føres på mange store gourmetrestauranter. Den på verdensplan mest udbredte provencevin er formentlig fortsat Winston Churchills foretrukne ”darling” Chateau Simone fra Pallette ved Aix-en-Provence.

Men mon ikke vinene fra Domaine de Roseline efterhånden gør rangen om en førsteplads stridig?
 
På tyskernes foranledning under Den anden Verdenskrig "cru classé"-ficerede man en række vingårde i Provence. Primært i Var-området.
 
Tyskerne ville have orden og overblik. Sådan lyder historien og endda helt i overensstemmelse med alle vores fordomme. Formentlig var der nok snarere tale om et samspil, hvor der fra fransk side med en række ambitiøse vinfolk, anført af baron Henri Rasque de Laval fra vingården Domaine de Chateau Sainte-Roseline i spidsen, blev skubbet gevaldigt på for at få løftet provencevine op i ”det bedre selskab”. Hvordan det egentlig er foregået, fortaber sig i det uvisse. Men med bekendtgørelse fra det franske landbrugsministerium af 20. juli 1955 blev klassifikationen ”cru classé” legal.
 
 
Hitlisten
Vinbønderne i Provence valgte at benytte den prestigefyldte og let-genkendelige klassifikationstitel fra Bordeaux af samme navn. 23 udvalgte af de mange vingårde i Provence blev optaget på en liste, og på hvilken man på klassifikationstidspunktet anså netop disse vingårde som værende de bedste producenter. De egentlige præmisser for klassifikationen synes dog usikre.
 
I dag er der 18 ”cru-classé”-vingårde tilbage, og indehaverne holder sig selvfølgelig ikke tilbage med at anprise deres plads i klassifikationen. 14 af de 18 vingårde er tilmed gået sammen i en egen organisation ”Le Club des Crus Classés des Côtes de Provence”.
 
 
En god vingård
Straks øst for byen Var-byen Vidauban ligger den mindre landsby Les-Arcs-sur-Argens med vingården og kapellet Domaine de Sainte Roseline. Indehaveren gennem mange år var baronerne Rasque de Laval, far og søn. I 1994 købte ægteparret, ønologerne Bernard og Francoise Teillaud, vingården for 5.2 mio. euro, og gennem de ti år, der nu er gået, har Teillauds investeret yderligere 16 mio. euro i jordopkøb, renovering og forbedring af forædlingsteknikker. De oprindelige 50 hektarer er blevet til 220 hektarer, hvoraf de 70 er direkte cru-classificeret. Druerne plukkes fortsat manuelt og udvælges med omhu. Ingen plukkemaskiner, der foruden druer også samler og kvaser blade, snegle og grene. Domaine de Sainte Roseline er gennem flid og dygtighed blevet en af de mest anerkendte vingårde i Provence. Jævnligt omtales vingården i store franske avisers vintillæg.
 
 
Churchills darling
Målsætningen, som beskrives poetisk på hjemmesiden, er at være ”un des grands fleurons de la viticulture méridionale”. Det er ingen overdrivelse. Vine fra Domaine de Sainte Roseline føres på mange store gourmetrestauranter. Ikke bare i Sydfrankrig. Den på verdensplan mest udbredte provencevin er formentlig fortsat Winston Churchills foretrukne ”darling”, Chateau Simone, fra Pallette tæt på Aix-en-Provence. Men mon ikke vinene fra Domaine de Roseline efterhånden gør rangen om en førsteplads stridig?
 
 
700-årige stokke
Vingården producerer i forholdet 35% røde, 50% rosé og 15% hvide vine. De røde vine består af drueblanding (cépage) fra primært syrah, cabernet sauvignon og mourvèdre. Sidstnævnte er ellers mest kendt fra de mægtige Bandol-vine, og hvor mouvèdre skal indgå med mindst halvdelen. Vingården selv anbefaler at gemme de røde vine op til 10 - 15 år og herefter servere dem ved en temperatur på 18 grader. De hvide og rosé-vinene højst i en noget kortere gemmetid, ligesom de naturligvis skal serveres svale. Vinene er inddelt i tre (pris)kategorier. Begyndende med den mest eksklusive: "Cuvée Prieure Cru Classé", efterfulgt af "Lampe de Méduse Cru Classé" og endelig serien, som kun fås i hvid- og rosévin; "Le Cloitre de Sainte Roseline". Herudover sælges en bordvin til en rimelig penge. Vinstokkene plejes og udskiftes med grundighed. Man påstår, at enkelte af vinstokkene er helt tilbage fra Pave Johan den 22.'s tid i 1300-tallet. Det er i hvert fald en god historie, og som er illustrerende til beretningen nedenfor om helgen af samme navn.
 
Desværre præsenterer den unge betjening i vingårdens butik til tider en noget arrogant adfærd. Det er da også lige for blive indbildsk, når man står med noget af den bedste vin fra Provence og ikke selv er nær så gammel.
 
 
Hellige Roseline og de tre mirakler
Så kan man i stedet for gå over i kapellet af samme navn som vingården bare 25 meter derfra. Her finder man Marc Chagalls store billedværk ”Englenes måltid". Mest kendt er selvfølgelig den helgen, der lægger navn til hele stedet: Sainte Roseline. Hun blev født den 27. januar 1263 som datter af den mægtige marquis Arnault de Villeneuve, Seigneur des Arcs. Hendes mor, Sybille de Sabran, døde, da Roseline var 12 år, hvorefter hun fik ansvaret for sine otte yngre søskende og slottets husholdning. Mens hun levede, var hun højt agtet af de lokale. Som følge af samtidens tørke og hungersnød kom egnens bønder ofte og tiggede ved slottets indgang. Uden sin fars vidende gav hun dem brød. I historien om ”Rosen-underet” fortælles det, at da hun engang blev grebet i færd med at smugle brød til fattige og nødtvunget måtte blotte sit forklæde for sin far, der ikke billigede hendes tiltag, var der kun rosenblade i hendes favn.
 
Klosteret ved siden af slottet hed dengang La Celle-Roubaud og blev ledet af en faster, Jeanne de Villeneuve. Roseline besøgte hende jævnligt, og besøgene har formentlig vakt hendes åndelige interesse. For hun blev optaget som novice, men ikke uden mange drøftelser forinden med sin far, der havde haft planer om at gifte hende til en adelsmand af passende kaliber.
 
I klosteret indtraf endnu et mirakel, som betegnes som ”Englenes måltid”: En dag, da Roseline var i færd med at forberede aftensmaden, gik hun i stå, begyndte at bede og faldt i trance. Da de øvrige nonner trådte ind i rummet, var bordet ikke dækket, og de skulle netop til at skælde hende ud, da de så engle forlade spisesalen. Englene havde i en fart dækket op og sat mad frem. Mirakelhistorien er idémotivet for den russisk-franske maler Marc Chagalls (1887 – 1985) store mosaik fra 1975, som hænger centralt i kapellet.
 
Roseline opholdt sig som nonne i flere klostre. I 1285 vendte hun tilbage til Les-Arcs-sur-Argens. Her tilbragte hun sine næste 44 år, inden hun døde den 17. januar 1329. I perioden 1300 – 1329 var hun priorinde efter sin faster og var vellidt. Roseline var så forbilledlig ren og oprigtig, at da hun døde gik hendes legeme ikke i umiddelbar forrådnelse. Ved åbning af hendes grav fem år senere var øjnene åbne og klare, som var hun stadig i live. Selve liget så ud, som om døden kun netop var indtruffet. Dette opregner man som et tredje – og det største mirakel. Det udlægges traditionelt som en troens sejr over døden.
 
 
En hoflæge kom forbi
Således lå Roseline, indtil dette ejendommelige fænomen, som hun efterhånden var blevet kendt for, rygtedes også over for Solkongen og hans skeptiske livlæge. I 1660 var hoflægen i området, og han ville undersøge Roseline nærmere. Kunne det være andet end et bedrag? Han borede nysgerrigt et regulært hul i hendes ene øje, da han mente, at det måtte være snyderi. Hvorvidt han blev klogere, melder historien ikke noget om, men Roseline måtte snart efter undergå en nødtørftig konservering. For hoflægens behandling kunne selv ikke et rent legeme klare. Man bevarede hende, så godt man kunne. Først i 1894 var man klar med midler, og da fandt den største konservering sted. En mindre igen i 1994. Og det er i den tilstand man endnu kan se hende. Roseline ligger i en stor glasmontre og har ligget i kapellet siden 1329, (det vil sige fra 163 år før Columbus sejlede til Amerika – for nu at få proportionerne på plads). Selv i dag søger syge, navnlig børn til hende for at stryge et stykke beklædning langs glasmontren i håb om helbredelse.
 
 
En smuk tradition
Altid er hun omgivet af friske blomster. For de lokale provencalere bevarer en gammel tradition, nemlig at brudepar efterlader brudebuketten ved Sainte Roselines montre. Med sirlig håndskrift har damerne i kappellets entré sat en seddel på glasmontren. Der står, at Hellige Roseline ikke er en kuriositet, men en kvinde, der med sit forbilledlige eksempel overvandt også døden.
 
Hendes helgendag er den 17. januar, men pilgrimme besøger stedet året rundt. Hvor mange af dem, der også er vingæster vides ikke, men vingården modtager ca. 40.000 besøgende årligt.
 
Både Roseline og vingården er bestemt et bekendtskab værd.