Uduelige banker
Torsdag blev dagen, hvor stribevis af bankers og finansielle institutioners uduelighed endnu engang blev afsløret i fuldt dagslys.
De kloge hoveder bag milliard-investeringer i vækstboblen Dubai, fik i går mere end sved på panden, da det statslige investeringsselskab Dubai World måtte standse betalinger.
Den pæne version er, at de anmodede om henstand med betaling af renter og afdrag i foreløbig en periode på et halvt år.
Dubai er blot det seneste eksempel på de seneste års kollaps i de finansielle markeder.
Om fem uger åbner verdens højeste bygning på 124 etager i Dubai. Bygherren ventede, den ville blive et storslået symbol for Dubai med verdens mest storslåede udsigt. I stedet bliver den nok symbolet på, at træer ikke vokser ind i himlen.
Projektet Dubai World har en gæld på 60 mia. dollar - næsten tre-fjerdedele af emiratets samlede gæld - hvoraf boligudviklingsselskabets Nakheel, der blandt andet står bag det berømte projekt med øer formet som en palme, står for at skulle tilbagebetale 3,52 mia. dollar den 14. december. Det skriver The Telegraph.
Eurforien i Dubai har - for en meget væsentlig del - været investeringer i projekter af alle størrelser. Enkelte, eller bundter af lejligheder, på tegnebrættet, grundarealer, andele i hele resorts, etc. Dertil kommer bankernes långivning til byggeselskabernes aktiviteter.
Men måske er alle nyhederne forkerte. For på Dubai World's hjemmeside står fortsat: The Sun Never Sets on Dubai World.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-
About Torben Nilsen
Verdensdel
Europa
Land:
Tyskland



















