Tag en tur i kloster

Artikeltype: Reportage

Tema: Sundhed

Det er længslen efter at finde ro i sine tanker og komme til at tænke uforstyrret og uafbrudt i en verden fyldt til overflod med mobiltelefoner, e-post og omgivelsernes krav om at forholde sig til alt muligt døgnet igennem, som gør Abbaye de Lerins til en oase for mennesker i det 21. århundrede.

I det blå kølvand ligger Cannes bagude. Den sydfranske by med sine mange dubiøse milionærer, wanna-bees, svindlere og andet godtfolk. Den lille færge er stødt fra kaj.
 
Rejs 1500 år på 15 minutter
Forude ligger den diametrale modsætning til Cannes, nemlig øen med klostret Île Saint Honorat. 15 minutters bådfart gennem 15 århundreder. 1 minut for hvert århundrede. For der har været kapeller og munke på øen i mere end 1500 år. Men det er ikke en rejse tilbage i tiden. Det er en rejse, hvor 1500 års historie, tradition og trosgods rejser frem og tager imod den besøgende i dag.
 
Snart lægger båden til en inferiør ponton, og man står på den lille ø. Omgivet af smukke eukalyptus- og platantræer. Fuglefløjt. Eksotiske dufte. Så er det bare at hanke op i kufferten og begive sig til cisterciensernes kloster – Abbaye de Lerins.
 
Medicin for puls og sjæl
Frère Pierre Marie byder velkommen i det, som svarer til receptionen på et hotel. Snart har man fået nøgle til sin klostercelle i klosterets afdeling for gæster. Beskedent og rent. Bad og toilet på gangen. Det er samme slags værelser, som munkene selv bor i. Blot på den anden afsondrede side af klostergården, hvor ca. 30 munke lever i klausur. Fem dage hos cistercienserne har jeg aftalt. Fem dage med tavshed. For her tales ikke mere end absolut nødvendigt. Fem dage med smukke omgivelser i Middelhavets vidunderlige lys. De bedste forudsætninger for kontemplation og ro.
 
Først skal man ryste sin verdslige og sin urbane rastløshed af sig, inden man kan fordybe sig i stedets kvaliteter. Det kan man gøre ved at slukke for mobiltelefonen og lægge armbåndsuret væk. På med løbeskoene og tag et par runder rundt om øen. Den er bare halvanden kilometer lang. Som pulsen kommer op, begynder sjælen af falde til ro. Og det er lige det, det handler om!
 
Bed og arbejd
Det var længslen efter at vende tilbage til tidligere tiders former for et religiøst eneboerliv og til en streng asketisk livsførelse, som inspirerede en række mennesker til at grundlægge nye ordener i 1000-tallet. Efter flere forgæves forsøg lykkedes det munken Robert (født 1030), som kom fra Champagne, i 1075 at grundlægge et klostersamfund i Molesmes (blandt de fleste bedre kendt som Bourgognevin-området). Dette kloster var underkastet den strenge observans af Benedikts regel: ”Bed og arbejd” – på latin ”Ora et labora”.
 
Strengere observans
Klosterordenen fungerede godt i en snes år, men så opstod der nogle uoverensstemmelser, der førte til, at Robert måtte forlade Molesmes. Sammen med en snes ligesindede munke valgte han at fortrække til et stadig mere vildsomt område syd for Dijon i Citeaux (heraf navnet cistercienser) og grundlagde i 1098 et abbedi af strengere observans. Mange af støtterne syntes, at benediktinerne var blevet for verdslige med mange gøremål, som ikke nødvendigvis handlede om at leve et religiøst liv. Der skulle andre boller på suppen, kan man sige, og det begyndte i 1098. Cistercienserne har netop holdt 900 års jubilæum for få år siden. Vi tager det lige en gang til: 900 års jubilæum! Ordenen baserer sig på dyb indsigt og visdom, som for selv en nutidig religionskritiker er vanskelig at indvende mod.
 
Også i Danmark
Pave Urban 2. befalede Robert at vende tilbage til Molesmes, hvor han døde som abbed for dette kloster i 1118. Hans trofaste medbroder Aubry efterfulgte ham som abbed i Citeaux (1099 - 1109), og siden efter ham fulgte englænderen Stephan Harding (1109 – 1133). Sidstnævnte lod udarbejde Carta Caritatis, der kom til at danne grundlaget for alle senere udformninger af den cisterciensiske regel. Den dynamiske adelsmand Bernhard de Clairvaux kom til Citeaux i 1112 sammen med tilsvarende andre. Det fik en afgørende betydning for den nye orden. Og da Bernhard senere blev abbed i Clairvaux (deraf hans navn) i 1115, gjorde han sin indflydelse gældende på især to områder. For det første kom hans stærke mystik til at danne såvel teoretisk som teologisk grundlag for den oprindelige kerne i cisterciensernes kald. For det andet bragte hans imponerende aktivitet ordenen til at deltage i såvel kirkens ledelse som i det omgivende samfunds politiske liv. Allerede i år 1147 talte cistercienserordenen 340 datterklostre af Clairvaux og Citeaux. I slutningen af Middelalderen fandtes der 700 cistercienserklostre spredt over hele Europa, heraf over 200 i Frankrig og 18 i Danmark inklusive Sydslesvig og Skåne. Det første skandinaviske cistercienserkloster blev grundlagt i Herrevad i Skåne. Læs mere om Bernard de Clairvaux i Brian McGuires danske udgivelse ”Den første europæer”, Forlaget Alfa, 2009.
 
Korstogs-EU
Hvem er disse munke? Cistercienserne er først og fremmest kontemplative. De leverede mange præster til at ledsage ridderne i det første EU-samarbejde – hvis man kan kalde det sådan – nemlig korstogene. Siden resulterede først Hundredårskrigen (1339 - 1453) og dernæst Det store Skisma (1378 - 1417) i en betydelig tilbagegang i cistercienserordenen. I det 16. århundrede forårsagede Reformationen et brat ophør af de fleste cistercienserklostre i de skandinaviske lande. Konger og fyrster indførte en ny tro ved lov, der ikke efterlod plads til munkenes spiritualitet. I det øvrige Europa var det især Den franske Revolution, som gjorde sit til sækularisering. Siden har der været en tendens til, at de overlevende klostre samlede sig i mere eller mindre uafhængige kongregationer (sammenslutning af klostre, red.),  men med en hovedvægt i Frankrig. Klostret i Citeaux er i dag moderklostret for ca. 300 klostre. Cistercienserklostret i Sénanque ved Avignon med sine smukke lilla lavendelmarker pryder masser af foto-bøger om Provence. I Danmark findes et cistercienserkloster i Olsker på Bornholm, og for få år siden er et nyt nedsat nord for Oslo.
 
På samme måde som cistercienserne blev ønsket om et opgør med dekadence i Kirken også Martin Luthers anledning til kritik i 1500-tallet. En gang i mellem er der jo behov for at stramme op og huske på, hvad det hele går ud på. I Luthers tilfælde kom der en hel ny kirke ud af det, selvom det egentlig slet ikke var hans ambition. Han ønskede oprindeligt kun at reformere sin kirke. Ikke at afskaffe den eller oprette en ny. Så vidt kom det ikke for cistercienserne. De er stadigvæk tro mod Den katolske Kirke.
 
Søge roen
Det er længslen efter at finde ro i sine tanker og komme til at tænke uforstyrret og uafbrudt i en verden fyldt til overflod med mobiltelefoner, e-post og omgivelsernes krav om at forholde sig til alt muligt døgnet igennem, som gør Abbaye de Lerins til en oase for mennesker i det 21. århundrede. Det er også menneskets længsel efter mening, sandhed og for manges vedkommende også efter Gud, der trækker en til et kloster. Men man skal naturligvis ikke redegøre for sit religiøse livssyn som betingelse for et ophold.
 
Alle er velkomne. Bare man respekterer klostrets orden og den ro, som de fleste kommer for.
 
Hvorfor?
Hvorfor et klosterophold? En gåtur i skoven gør vel det samme? Måske, men et ophold i kloster tager vel nok udgangspunkt i, at mennesket er religiøst. Gennem historien har mennesket på mangfoldige måder givet udtryk for deres søgen efter Gud ved religiøse handlinger (bønner, ofre, meditationer etc). Religionen er også en nødvendighed for mennesket. Det er den, fordi den menneskelige tilværelse ikke ”går op” af sig selv. Der er altid noget gådefuldt over, hvorfor vi mennesker overhovedet er sat på Jorden. Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad er meningen med livet? Religionen er det sprog, som menneskeslægten har udviklet gennem bl.a. fortællinger, visdom, ritualer, poesi og billedkunst til at forstå og bearbejde de mest grundlæggende spørgsmål og aspekter ved sin væren. For vores kulturkreds' vedkommende er det Kristendommen, som har formet vores samfund og kultur. I stort og småt.
 
Religion er et universalt fænomen i menneskets historie. Overalt på Jorden. At menneskelige samfund igennem længere perioder kan eksistere uden religion, er der endnu ikke ført historisk bevis for. Naturvidenskab og velfærdsstater kan ikke give mennesket en personlig mening med livet. Hverken muligheden for at kunne købe en ny lampe fra IKEA eller det forhold, at den falder knusende til jorden med 9,82 m/sek. beriger os i livets væsentlige spørgsmål. Det er på engang dekadent og kristendomsforladt, men måske mest af alt udtryk for en kultur i forfald, hvis man ikke vil forholde sig til de store begreber, der i mere end 2.000 år har formet vores samfund.
                                                 
Gæst i klostret
Når der ikke er bøn, arbejder munkene i deres vinmarker på 7,60 hektar. For gæster er der naturligvis ikke pligt til at deltage i munkenes tidebønner og højmesser. Der bliver lige så selvfølgelig heller ikke ført protokol over klostergæsterne i den henseende. Kirken er et tilbud. Men man skal være ualmindelig hårdhudet såfremt et ophold i et kloster ikke påvirker en bare en lille smule. Har man mod på det, kan man deltage. Den første tidebøn begynder kl. 04.15 – den såkaldte Vigiles, som efterfølges af Laudes kl. 07.30. Så er der højmessse kl. 11.25 efterfulgt af eftermiddagstidebønnerne Sextes, None, Vêpres og den sidste kl. 20.00 Complies. Efter samme ritualer som i mange århundreder. Hver dag. Året rundt.
 
Ikke længe efter den sidste sidste messe er alt lukket og slukket på klosteret. Munkene er gået til ro. I følge ordensreglen sover munkene med tøjet på. (Hvid dragt med skapular og kutte). For de skal altid kunne være beredt til at springe ud af sengen til bøn.
 
Guld-vin til guld-priser
Morgenmaden er høflig self-service, og efter almindelig fransk koncept består den stort set kun af en tør kiks og en kop kaffe. Derimod er såvel frokost som middag gedigne tre-retters menuer. Ikke prententiøse, men god husmandskost – og der er rigeligt af den. Bordbøn før og efter måltidet, ligesom man spiser i absolut stilhed. Munkenes fabelagtige gode og efterhånden vidt berømte vin baseret på Syrah- og Mourvedre-druer serveres til måltiderne. Den er næsten et paradis i sig selv. Måske er det forbønnernes skyld, fristes man til at tilføje. Vinene har nemlig opnået en stribe flotte guldmedaljer, som desværre også har medført, at priserne i dag næsten ligner guldkursernes. Frère Marie er vinkyperen. Han holder stolt på klostrets vinhemmeligheder. Kun i grove træk og med et skælmt smil refererer han druesammensætningen.
 
Hvad laver man under et klosterophold? Man kan sidde i ro i sin klostercelle, i den smukke klosterhave, i biblioteket (afdelingen for gæster) eller gå rundt på øen og se resterne af syv kapeller og en kæmpe klosterfæstning fra det 7. århundrede. Sidstnævnte leder tankerne hen på tårnet i Tintin-albummet ”Den Sorte Ø”. Man kan også gå til hånde sammen med munkene i vinmarkerne eller for så vidt iagttage naturen og fuglelivet. Fælles er dog, at der er stille. Og det er stilheden, klostergæsterne kommer for. Kun klokkeslagene fra klostrets tårnur erindrer os nænsomt om døgnets rytme. 
 
Retræte til næsten ingen penge
Der er intet hyklerisk eller selvtilstrækkeligt over cisterciensermunkene i Abbaye de Lerins. Tværtimod. De lever i beundringsværdig overensstemmelse med den tilværelse, de har valgt. De er glade, de har livsoverskud og altid et smil på læben. Selv os fortravlede bymennesker kan de rumme. Dog højst i syv dage ad gangen, som der diskret står på deres hjemmeside.  Men man må gerne komme igen. Opholdet koster bare 37 euro per dag – alt inklusive. Det vil sige overnatning og tre måltider. Mere har man ikke brug for under opholdet. På fransk hedder et klosterophold ”retraite”. Det vil sige, at man trækker sig tilbage, og det er det man beder om, når man sender en e-post til klostret. (Husk selv at medbringe linned og håndklæder).
 
Nærmeste togstation er Cannes. Nærmeste lufthavn er Nice. Læs mere om retræteophold på: www.abbayedelerins.com
 
For nogle mennesker stopper reflektionen, når logik og målbarhed ikke kan følges længere. For andre mennesker begynder verdenen først her. Den indsigt kan munkene formidle os.