Skt. Hans varer (næsten) lige til jul
Artikeltype: Nyhed
Tema: Børn og Unge
Igang med forberedelserne
Selvom tiden var knap inden d. 24 juni, fik vi sendt indbydelser ud til alle danskerne. Vores konsul Christian Deloughery fik kontakt med Bestseller, der meget venligt donerede 2000$, og Irmelin ringede til veninderne for hjælp til heksen.
Det blev iøvrigt til en meget hyggelig formiddag hos Irmelin, hvor vi fik lavet en fin, stor heks og snakket rigtigt meget dansk!
En skøn sommeraften
Skt. Hans aften blev afholdt ved Bel Azur Hotel i Jounieh, cirka 20 min. nord for Beirut, hvor også danskejet Atlantis Diving College holder hus.
Ved organisationsmødet forinden, bestemte vi os til at donere al overskud til en Libanesisk organisation, Children’s Cancer Center, og da Christian under båltalen meddelte at overskuddet for Skt. Hans aftenen ville gå til denne organisation, fik initativet stort bifald.
Aftenen blev meget vellykket; der var balloner i de danske farver til alle børnene, den flotte heks brændte lystigt mens vi sang de danske sange. Der var velsmagende barbecue og drikke i laneg baner, fulgt af dans og lækre kager.
Snakken gik derudaf mellem os alle, og danskerne var i strålende humør da aftenen sluttede under den flotte stjernehimmel.
Endeligt til møde med St. Jude’s
Grundet den lange børne sommerferie der i Libanon varer til oktober, og koordinering mellem Christians travle konsul arbejde og St. Jude’s Children’s Cancer Center, blev donationen fra Skt. Hans aftenen først givet d. 25 november... bedre sent end aldrigt!
En solrig formiddag overrakte Christian og jeg overskuddet til Hana Chaar Choueib, General Manager, og Karen Khoury, Fundraising Executive. Hana og Karen fortalte om centerets arbejde med kræftramte børn fra, desværre, den helt unge alder, til de 18 år.
Derefter fik vi en lille rundtur i det flotte center – for flot, dét er det. St. Jude’s prøver at skabe et center hvor børn bliver behandlet for kræft, ikke hvor de tilbringer deres sidste tid. Der er en helbredelses procent på cirka 85%, og St. Jude’s Children Cancer Center tilbyder ikke blot behandling og psykologhjælp for børnene, men også psykologhjælp til forældrene.
En behandling af et kræftramt barn koster cirka 35.000US$ i Libanon, så de cirka 1800$ den danske koloni i Libanon donerede er som en dråbe i havet, men som vi alle ved; mange dråber formerer et hav!
Merry Christmas to you all!























Indsend kommentar