På privatskole i Beirut

Mine to drenge er født i Beirut og har derfor altid gået på skole i Libanon, eftersom vi bor her permanent.
I Libanon starter børnene i skole ved tre-års alderen, og vi valgte at integrere vores drenge i Jesus & Mary School i Rabieh, nord for Beirut.

 
Vores kriterier
Skolen, der i daglig tale hedder J & M, er en dejlig nærskole og én af de eneste, der tilbyder både fransk og engelsk i lige antal timer, med halvdelen af skoledagen på fransk, den anden på engelsk, allerede fra det første skoleår, Nursery Class. Tillæringen foregår ved leg, og allerede på andet år, KG1 (Kindergarten første år), begynder børnene at skrive og får en gang imellem lidt lektier, hvilket var til den store glæde for min yngste søn, der med stor passion kastede sig over sit lille papir, hvorpå han skulle skrive enten et bogstav eller et tal i seks pæne rækker.
 
Fra tredje år (KG2) lærer børnene også arabisk. Børnene er derfor allerede ved starten af 3. klasse flydende i skrift og tale i fransk, engelsk og arabisk. Derudover har de matematik, naturvidenskab, sport, kunst, IT og religion.

Sprogene er en grund til valget af J & M, da det er vores erfaring, at des flere sprog, man kan tale, des bedre kan man gøre sig i livet. Beliggenheden spillede også ind; vi foretrækker et grønt område med frisk luft i stedet for en storbys larm og forurening. Rabieh er et smukt, grønt residentielt område med store villaer og flere ambassader, hvilket betyder, at området har stor sikkerhed. Det betyder dog heldigvis ikke, at skolen er snobbet.
 
Nærheden mellem skolen og forældrene var et andet, meget vigtigt kriterie for os; på J & M er der en fantastisk god kommunikation mellem skole, forældre og børn. Størrelsen spillede meget ind; skolerektoren fastholder fire klasser for hvert klassetrin, delt ind i A, B, C og D. Hvert år må skolen afvise mange ansøgninger om optagelse for at fastholde principppet om ikke at blive en overbebyrdet skole, hvor der ikke er tid til at tage sig af det individuelle barn igennem de 171 skoledage, inddelt i tre terminer.

Skolegangen og sikkerheden
Eleverne i Libanon forbliver oftest på den samme skole fra Nursery Class til og med gymnasieeksamen i 3G.
Mine drenge bliver hentet og bragt af skolebussen hver dag. Sikkerheden, der kommer med at de kører med skolebussen, som har, udover chaufføren, en ledsager til at hjælpe børnene på plads og holde ro og orden under kørsel, er utrolig vigtigt for os. Selvfølgelig kan børnene også blive kørt i bil til og fra skole, men både økonomisk og miljømæssigt kan det bedre betale sig at bruge skolebussen.

Jeg blev meget mobbet, da jeg gik i Allingåbro Skole (på Djursland) og flyttede efter 5. klasse til Randers Real Skole; en privatskole. Jeg vil til enhver pris undgå, at mine børn kommer ud for samme behandling, som jeg fik på Allingåbro Skole.
 
Selvfølgelig er der da elever, der driller andre, og bliver det lidt for meget, bliver de straks sat på plads af opsynslærerne i frikvartererne. Elever, der mobber andre og/eller viser en stor mangel på respekt, både over for skolen, lærerne og de andre elever, får op til to advarsler, der begge indebærer samtaler mellem eleven, forældrene, klasselæren og rektoren. Ved tredje advarsel bliver eleven smidt ud af skolen.

Privatskole vs folkeskole
J & M skolen er en privat skole, og alle elever har samme uniform, hvilket jeg synes er godt for at modvirke eventuelle drillerier mod de elever, der ikke er ligeså ”in” som de andre.
Hvis vi boede i Danmark, ville vi også, baseret på min personlige erfaring, vælge en privatskole, medmindre venner stærkt anbefaler mig en supergod folkeskole.

I Libanon er der et overtal af privatskoler på forskellige niveauer og prislag, der årligt bliver inddelt i grader af Undervisningsministeriet, hvor ”A” er den bedste grad. Skolerne bliver blandt andet vurderet på elevernes resultater ved 3G-eksamen, og de bliver selvfølgelig ikke dømt på prisen, man betaler. Derfor kan en meget dyr skole godt befinde sig i en mindre god klasse. J & M er en A-klasse skole, og blandt dens værdier, som lærerne viderefører til eleverne, er f.eks de sociale værdier, hvor eleverne lærer forståelse, respekt af menneskerettigheder, samfundstjeneste og solidaritet. Af de moralske værdier kan nævnes frihed, ansvar, selvrespekt og en lyst for sandheden.
 
I Libanon foretrækker de fleste at sende deres børn på en privatskole, og man har valget mellem en religiøs betonet skole eller en ateistisk skole. Folkeskolerne er finansieret af regeringen, og på grund af landets historie med mange krige, har de - desværre - lidt økonomisk og er derfor ikke altid på samme niveau som privatskolerne. Til gengæld kan én privatskole have forskellige prisniveauer, hvor forældrene kan vælge at betale, hvad de kan, og alle, der arbejder på en privatskole, har gratis skolegang for deres børn, uanset om det er en lærer eller en pedel.

J & M er katolsk, men selvom jeg er født katolsk, og min mand er græsk orthodox, var skolens religiøse retning ikke et kriterie, hvorimod skolens værdier var et kriterie for vores valg, og J & M har absolut ikke skuffet os. Eleverne lærer vigtigheden af at tænke på dem, der er mindre godt stillet i livet gennem blandt andet indsamlinger til Røde Kors, de fattige ved juletid, hvor hver klasse indsamler mad, samt påskefrokosten for de ældre og fattige, hvor eleverne indsamler småkager, te, kaffe osv. Endvidere er der den årlige middag for de elever, der bliver finansielt støttet af skolen.

Lige børn lærer bedst?
I Beirut-området, hvad enten man går på privat skole eller folkeskole, er der ikke problemer med at integrere sig. At ”lige børn lærer bedst” synes jeg ikke holder, hvis ligheden er baseret på nationalitet og religion, og det bedste eksempel herpå er Libanon, for med landets 18 religioner og utallige nationaliteter, er det en fornøjelse at se børn lære og lege sammen.

Børn er ligeglade med religion og nationalitet, ihvertfald i stor-Beirut, måske fordi de er vant til at bo side om side? At opvokse i et multietnisk samfund er naturligt for dem, og de børn, der bliver opdraget til at respektere andre, uanset religion, nationalitet og samfundsstatus, får et naturligt forhold til andre folk. I mine øjne klarer man sig bedre i livet med en kulturel- og general viden. Det er politikerne og de religiøse lederer, der blander sig, som skaber problemerne i landet - ikke børnene!

Tilbage til Danmark
Der er ingen ulemper, synes jeg, ved at børnene går på skole i Libanon. Hvis vi en dag skal skifte land, vil jeg vælge en international skole til dem. Som sagt er sprog som prioritet i en skole et vigtigt kriterium for os.

Jeg ved, at den uddannelse vores to drenge får i Libanon, giver dem en god, vigtig og solid uddannelse til at klare sig i livet.
Min mand og jeg ønsker at bosætte os i Danmark, når den yngste kommer på universitet, hvilket bliver cirka i 2023. Jeg ønsker at begge mine børn kommer på universitet eller anden videreuddannelse i Danmark, eftersom jeg ved, at f.eks København Universitet er blandt de ti bedste universiteter i verden. Og vi ønsker den bedst mulige uddannelse for vores børn.