Opbygning af artikel

I journalistikkens verden taler man om rubrik, underrubrik, intro, brødtekst og mellemrubrik. Vi vil her gennemgå de forskellige og forklare, hvad de hver især kan og skal bruges til, så du kan komme ordentligt i gang som verdensjournalist.

Rubrik
Det er meget simpelt: Overskriften skal være kort, præcis og interessant.

Integrationsminister, Jens Jensen, var ikke tro mod konen, da han var i byen sidste weekend.

Den er alt for lang. Hvis læseren overhovedet orker at læse rubrikken til ende, så har han eller hun jo faktisk ikke flere spørgsmål til historien – hvorfor skulle man så læse hele artiklen? Desuden er det vigtigt at holde sig til, hvad der rent faktisk skete. Han var utro og ikke 'var ikke tro'. Hvorfor ikke simpelthen skrive:

Minister utro

Så bliver den nemlig også interessant – jeg ville i hvert fald læse videre, og det er ofte en meget god indikator for om andre også ville gøre det.

Underrubrik
Her kan du virkelig lege. Ordspil, humor og den slags hører fint hjemme i underrubrikken. Det særlige ved en underrubrik er dog, at den ikke må indeholde information, som ikke optræder andre steder i artiklen. Læseren skal stadig kunne forstå artiklen, hvis man fjernede underrubrikken.
Nogle bruger underrubrikken som en slags mini-referat af hele historien, og det er selvfølgelig en smagssag. Men når nu man har muligheden for at lege lidt, og gøre artiklen spændende, indbydende og måske sjov, så kan man ligeså godt benytte sig af muligheden og ikke afsløre for meget med det samme:

Minister utro (rubrik)

Integrationsminister, Jens Jensen, blevet taget med bukserne nede - bogstaveligt talt. Han blev nemlig filmet, da han var sin kone utro til firmafesten (underrubrik)

Her kommer der information nok til, at det ikke er tomme ord, og samtidig vil man da gerne lige have hele historien. Hvem filmede, hvilken firmafest, hvem var ellers med, hvor skete det henne og hvad så nu?
Læg i øvrigt mærke til, at der ikke er punktum efter underrubrikken. Det er der aldrig.

Intro
Man starter generelt aldrig med ”tomme ord” som 'der', 'en', eller forholdsord som 'i' og 'på'. Det handler om at få folk til at læse videre, og selvom vi alle har læst 'Der var engang'-eventyr, så fungerer det bare ikke rigtig i medieverdenen. Hvilken artikel vil du for eksempel helst læse:

Der var frost på forruden, og vi frøs.

Eller:

Isblomster i fuldt flor på bilruden og ånden stod kridhvid ud mellem vores flost-blå læber.

Man kan lege meget med sproget, og det er ikke særligt vanskeligt. Man kan opnå meget ved simpelthen at ændre ordstillingen.

Der kommer en mand med en stok

Eller:

Manden kommer gående med sin stok

Ændringen er minimal, men sætningen får liv fra det første ord. Og det er præcis det, der får læseren til at fortsætte.

Brødtekst
Her kommer selve historien. Det er meget ligetil, men husk hele tiden den omvendte rækkefølge: det vigtigste først og det mindst vigtige til sidst.
Derudover skal du undgå lange ord og for mange fremmedord. Og så er det vigtigt at give artiklen liv. Det gøres via nogle meget simple værktøjer. Undgå:

Datid
Der var engang, ministeren syntes (ligegyldigt, hvad han syntes, men hvad han synes nu, er straks mere vigtigt), jeg gik, osv.
Fremtid
Der vil være, det vil komme, engang vil der ske, det skal gøres, osv.

Skriv aktivt og i nutid, når det kan lade sig gøre: Ministeren giver op, Dronningen kommer op ad kirkegulvet (husk forresten, at bruge 'ad' i den sætning. Ellers betyder det noget ganske andet), Verdensjournalist.com giver dig muligheden for, osv.

Mellemrubrik
Ligesom i underrubrikken er der i mellemrubrikkerne rig mulighed for at lave lidt sjov med ordspil, men her behøver du ikke at være præcis. Mellemrubrikkens funktion er at bryde brødteksten op og derved forbedre læsevenligheden. Men hvis man er lidt kreativ, kan man lave mellemrubrikkerne så interessante, at det ligefrem får læseren til at fortsætte. Her er det enormt vigtigt, at man ikke bruger tomme ord.

Det var det

Eller:

Cola og kolbøtter

Forskellen er åbenbar.