Om temaerne
Dansk i Verden & Integration
Under dette tema kan du komme med dine betragtninger af integration. Det vil sige, at det både kan være integration i Danmark, hvor du selv ikke er i fokus som indvandrer, men det kan også være om integration af danskere – hvordan er vi selv, når vi kommer ud i verden? Gør vi selv det, vi kræver af indvandrere i Danmark? Lærer vi sproget? Gør vi en aktiv indsats for at blive en del af vores nye land? Herunder hører også det at være dansk i verden – hvordan er vi, når vi bevæger os 'derud'? En du stolt over at være dansk? Hvad tager du med dig, når du rejser ud? Hvad savner du?
Børn & Unge
Hvordan er det at være barn i Bangkok, ung i Ungarn eller teenager i Tønder? Her kan børn og unge selv komme til orde, eller forældre kan fortælle om, hvordan det har været at finde vuggestue, børnehave og skole til børnene i et fremmed land? Hvilke overvejelser bør man gøre sig? Del dine erfaringer og gør livet lettere for de næste udvandrere i rækken.
Sport og Fritid
Fortæl om sprogkurset i klubben, be' om hjælp til at dyrke de bedste tomater – skal de for eksempel have meget sollys? Eller fortæl om den forestående bordtennis-turnering nede i sportsklubben. Du kan også fortælle om et sportsarrangement, du var til i weekenden eller ganske enkelt, hvad du laver, når du har fri.
Kultur & Underholdning
Her kan du skrive om koncerter, teater, bøger, musik eller film, som du skal se, har set, vil anbefale eller måske fraråde. Det kan være reportager, promoveringer, anmeldelse, fotoreportager, nyheder – ja stort set alle artikeltyper kan høre under dette tema. Skriv for eksempel en reportage fra en koncert, så læseren nærmest føler, at han eller hun selv var til stede.
Penge & Erhverv
Hvad rører sig i dag på erhvervs-scenen? Hvilke aktier er røget helt i bund og hvorfor mon?
Politik & Samfund
Der er kommet ny borgmester, og hvad kommer det mon til at betyde for planerne om cykelstier? Krisen i Israel er definitionen på hårdknude – hvad kan man gøre ved det? Hvordan har det været at flytte til dit nye land, hvad er anderledes, hvordan kan man lette procedurerne for at blive tilmeldt forskellige steder?
Rejser & Natur
Fortæl om den mest vidunderlige rejse, du nogensinde har været på, det bedste dykker-site i verden eller måske bare en historie om den forlængede weekend på kroen nede om hjørnet. Eller du står måske og skal til Afrika på ferie og vil gerne have nogle gode råd til, hvad du bare skal se, hvad du kan skippe eller hvilken restaurant, der laver den bedste krokodillesteak. Brug hinanden til at få den bedste ferie!
Sundhed
Jeg skal tabe fem kilo – hvad er den bedste strategi? Hvad gør man, hvis man ikke kan tåle ditten og datten og har problemer med at finde de rigtige råvarer i sit nye land? Eller har du bare fået nok af al den snak om økologi, antioxidanter og soyamælk og vil bare gerne tilbage til tiderne, hvor det var helt okay med noget god gammeldaws mad med brun sovs, kartofler, hvidt brød og fedtegrever?




















