Om at gå i fransk skole

Artikeltype: Reportage

Tema: Børn og Unge

Det er som bekendt ikke kun de voksne, der flytter. Er man en børnefamilie, bør man prioritere højt, at ens børns kommer godt i vej i de nye omgivelser.

Ja, det kan nok hævdes, at succesen ligefrem er betinget af, at det også lykkes børnene at omstille sig til de nye forhold. Trives børnene ikke, trives forældrene heller ikke.
Det kan derfor være sin sag for forældre at sætte sine børn i et skolesystem, man ikke kender. Hvordan foregår de små børns hverdag i franske skoler? Man kan ikke forvente, at de selv kan give en deltaljeret beretning eller giver udtryk for et eventuelt mishag. Er børnene større, måske endda teenagere, skal de nok berette selv. Og derfor vil nærværende kapitel koncentrere sig om små skolebørn.
 
Den sorte skole
Udtrykket "den sorte skole" er en underlig formulering. Når det kommer til stykket, er der nok ingen, der rigtig ved, hvad dette ejendommelige udtryk egentlig dækker over. Til gengæld høres ytringen manifest anvendt som det modsatte af et ønsket dansk skolesystem, ligesom det af og til udtrykker en dansk fordomsfuld beskrivelse af det franske skolesystem. Er det franske skolesystem da så frygteligt? Ifølge franskmændene selv har de verdens bedste skolesystem. Men det siger alle lande jo, at netop de har!
 
Frankrig har hen ved 35.000 kommuner, og det skal ikke kunne udelukkes, at man autonomt griber opgaverne forskelligt an. Nærværende fremstilling baseres på, hvordan man gør i børnehaver og i mindre klasser på kommuneskolerne i byen La Colle sur Loup, som ligger i amtet Alpes-Maritimes (06). Det er en fransk kommune med ca. 8.000 borgere, og som på mange måder svarer til andre kommuner. Største by i nærheden er Nice.
 
Vuggestue - crêche
For fuldkommenhedens skyld omtales indledningsvis crêche eller på dansk vuggestuer. Oversættelsen er kun tilnærmelsesvis dækkende, idet der ikke findes egentlige vuggestueinstitutioner. Til gengæld stiller kommunen lokaler til rådighed for småbørn og deres forældre. Der er legetøj og forfriskninger. Man kan tilmelde sig og indgå i en selvstyret turnusordning. Således må man hjælpe med at se efter andres småbørn én dag om ugen mod ens egne passes af andre forældre de øvrige hverdage.
 
Børnehaven – maternelle
Det offentlige skolesystem er gratis og begynder ved 2½ - 3-års alderen. Allerede fra børnehaven forskoles børnene til den rigtige skole, idet skolen fortsætter, hvor børnehaven slipper.
 
Franske børnehaver hedder maternelle. Her går børnene i tre år i respektive Petite-, Moyenne- og Grande Section. Der er ca. 20 børn i hver klasse med en lærerinde og en såkaldt hjælpe-lærerinde. (Sidstnævnte har en kortere uddannelse). Børnene går ikke fast på "rød stue". Hvert år blandes årgangen nemlig i nye klassesammensætninger og med ikke mindst; en ny lærerinde. Det samme gør sig gældende op gennem det videre skolesystem. Franskmændene mener, at børnene undgår at blive fastlåst i en urokkelig læreropfattelse og omvendt, at eventuelle uheldige børne-konstellationer begrænses til kun et år ad gangen. Har man haft et dårligt skoleår, bliver det næste sikkert bedre! I hvert fald anderledes.
 
Trafikkaos til tiden
Efter maternelle fortsætter børnene i seksårs-alderen til école élémentaire, hvor de fem næste skoleår tilbringes. De starter i Cours Préparatoire eller blot CP, der svarer til første klasse i Danmark og siden CE1, CE2, CM1 og CM2, (forkortelser for Cours Élémentaire og -Moyen). Som elleve-årig er man klar til collége og dernæst i femtenårs-alderen til lycée (gymnasium). Hver skoletype er en enhed, der ikke ligger under samme tag, men forskellige steder i byen. Hvilket i øvrigt altid afstedkommer et veritabelt trafikkaos. For forældre skal aflevere børn på måske tre forskellige skoler i byen – samtidig! Skoleporten lukker kl. 08.30 (og kl. 13.30) præcis. Skoletider er som et togtider; der køres til afgangstid. Man skal nu nok komme ind bagefter, men det er så omstændeligt, at alle vil helst undgå det.
 
Skoleåret begynder omkring 1. september og slutter ultimo juni. Sommerferien varer to måneder. Efterårs-, jule-, vinter- og påskeferie varer ca. to uger ad gangen. Først i weekenden lige inden skolestart er klassernes sammensætning slået op på skoleporten. Man får ikke noget brev fra skolen!
 
Høflig uanset stress 
I maternelle afleveres børnene ved klasseværelset, hvor de modtages af lærerinde og hjælpe-lærerinde. Sidstnævnte står mest for praktiske gøremål, som fx at følge børn på toilettet, mens lærerinden så i ro og mag beskæftiger sig med børnene. Der er en naturlig respekt om lærerinden og hendes position, ligesom hun har en attraktiv samfundsstilling. Både forældre og lærerkræfter lægger underforstået vægt på omgangstonen. Alle børn og voksne siger som et minimum goddag og farvel. Men som regel udveksles der yderligere høfligheder. Det er der altid tid til – uanset, hvor travlt man har! Som voksen er man dis og på efternavn. Det er man i øvrigt overalt i det franske samfund. Det er udtryk for både værdighed og integritet for såvel modtager som afsender.
 
Gourmet-kantine
Kl. 11.30 er det frokosttid. I alle skoleenheder. Enten hentes børnene for at spise frokost hjemme og returnerer kl. 13.30, eller også spiser de i skolens kantine. Her sørger kun to blåkittelklædte kantinedamer for ca. 40 børn ad gangen. Ved opdækkede borde får børnene både forret, varm hovedret, ost og dessert med postevand til. Menuen er altid alsidigt sammensat. Ikke to dage har samme retter, og menuen bliver slået op på skolens port selvsamme morgen. Så kan også forældrene orientere sig – for mad fylder jo meget i Frankrig! Nogle børn spiser på skolen alle ugens dage, andre kun enkelte og nogle slet ikke. Prisen for et måltid? En menu koster 3 euro (2005), og som på rådhuset betaler man forud for en periode. I La Colle sur Loup er perioden ca. tre måneder ad gangen. Alle kommuner har forskellige perioder. Børnene spiser i flere hold: Først de mindste, som bagefter leger i skolegården. De små børn i Petite Section (3 år) sover herefter eftermiddagslur i nogle timer på skolen. De større sover ikke, men hviler sig en ½ times tid over skolebordet, mens der læses et eventyr.
 
Farvel-knus
Kl. 16.30 er skoledagen omme. Så åbnes skoleporten for de ventende forældre. I skoletiden er den låst. Har man som forældre et ærinde i løbet af skoledagen, må man ringe på portklokken hos directricen. Børn udleveres kun til personer, som forældrene har anført på en liste, og de hentes ved klasseværelset, hvor dagen kommenteres og almindeligvis får ungerne et bisou (knus) fra lærerinden med på vejen.
 
Forældre kan indskrive deres børn i et garderie, som er en art fritids, men måske nok mere en pasningsordning på skolen frem til senest kl. 18.00. Ditto ordning fra kl. 07.30 til kl. 08.30 om morgenen. Det er dog de færreste børn, der er i garderie.
 
Onsdags-fri
Onsdag er skolefridag. Ligesom lørdag. Det er børnevenligt med et sådan afbræk i ugens midte -  ganske vist besværligt for udearbejdende forældre. Men børnehensynet går heldigvis forud: To dage i skole ad gangen virker passende. Om onsdagen er det den store fritidsdag – men ikke for forældrene, der fortsat henter og bringer til fritidsaktiviteter. Det er normalt også den dag børnefødelsesdage afholdes på.
 
Legende undervisning
Hvad laver børnene i maternelle? Ungerne leger, og de leger viden og færdigheder ind samtidig. Samtale i plenum foregår ved håndsoprækning. Børnene sidder i små grupper eller arbejder individuelt. Skiftevis. Primært om formiddagen løser de små opgaver, som alle er pædagogisk tilrettelagt til aldersniveauet. En opgave til en fire-årig kan fx være en tegning med fire børn på en udflugt i skoven. På et tæppe er der dækket op til frokost med syv glas. Nu skal der ”skænkes” saftevand i de antal glas, som der er børn. En anden opgave kan være at klippe og klistre en lille tegnet historie sammen i den rigtige fortælle-rækkefølge. Undervejs er tegningen blevet malet efter eget valg. Lærerinden kvitterer alle opgaver med en lille bon homme - sjov figur, som enten smiler, er neutral eller ligefrem ser sur ud. Børnene elsker den glade bon homme, for så ved de, at opgaven er løst rigtigt.
 
Motorik og bogstaver
I Grande Section (5 år) kan alle børn skrive deres eget navn. Det står stolt på alle tegninger! Der bruges en god del tid på at male, lege med pap-maché og gerne efter et længerevarende tema. Fx de fire årstiders forskellighed, insekter, cirkus, miljø-genbrug m.m. Bogstaver præsenteres og udtales. Lidt ad gangen. Endvidere introduceres børnene for tal og deres rækkefølge. En dag om ugen er der gymnastik med vægt på motoriske øvelser. Og der synges. Mange børnesange. Til jul afholdes der "skolekoncert", hvor poderne og pigerne sammen synger en halv times tid for de stolte fremmødte forældre. Sidst på skoledagen er der igen oplæsning af historie eller eventyr, mens børnene nyder den uundværlige "goutér" – en lille medbragt lækkerbisken, fx frugt eller chokoladekiks. I løbet af dagen leges der flittigt i skolegården.
 
Fra Moyenne Section (4 år) og frem hjemlåner børnene ugentligt bøger fra skolens bibliotek. Desuden kan man gennem skolen abonnere på børnebøger fra et forlag. Historier netop på barnets aldersniveau.
 
Skole-hjem-samarbejde
Igennem skoleåret er der udflugter til større børneteatre, og dem er der mange af i Frankrig. Men også ture med madpakker til skov eller til en anden skole, som man skoleåret igennem har skrevet med. Børnekarneval en februardag på skolen er en tilbagevendende succes
 
Kort efter årets skolestart er der forældremøde. Lærerinden præsenterer forældrene for skoleårets program. To gange om året er der desuden konkrete forældremøder. Her sidder hvert barn parat med sin mappe, der indeholder tegninger og skolearbejde. Tre børn i klasseværelset samtidigt. Lærerinden sætter sig skiftevis hos de enkelte forældre og beretter om barnets udvikling. I slutningen af Grande Section kommer skolen med en vurdering af, om barnet er modent nok til begynde i første klasse. Hvis ikke, kan det fortsætte et år mere i Grande Section.
 
Grundskolen – école élémentaire
Igennem tre år i maternelle er børnene blevet forberedt til école élémentaire. Seks år gamle er ungerne derfor klar til det første rigtige skoleår. Nu skal børnene lære at læse og skrive. Og især kunne sidde stille i længere tid ad gangen. Forinden modtager man en oversigt over præcis de skoleremedier, som barnet skal bruge. Det er bare at købe ind efter listen, sætte navn på etc. Der er nu kun én lærerinde per klasse. Altså ingen hjælpelærerinde. Børnene sidder ved tomandsborde på række, og der rokkeres rundt i klasseværelset flere gange i skoleåret. Mødetiderne er de samme som i maternelle. Børnene skal dog kun følges frem til skoleporten og ikke helt ind på skolens område. Lærerinden samler sin klasse i gården, og så går de samlet ind i klasseværelset.
 
Fyldepen og addition
Også i école élémentaire er vægten lagt på formiddagen. Undervisningen er selvsagt mere omfattende end i maternelle. I læsning øves der stavning, oplæsning, udtale m.m. Både blok- og skråbogstaver skal kunne identificeres. I skrivning skrives der skråskrift, der skal fremtræde ret på en linie. Med fyldepen. For det giver en pæn håndskrift, hævdes det. Der er diktat ca. en gang om måneden. I matematik øves addition, men kun med talstørrelser under 100. Opgaverne kommenteres af lærerinden med et "meget godt", "godt" etc. Og så leges der fortsat en god del af tiden. Børnene tegner, klipper og klistrer og får læst historie op. Der synges og ordene i sangteksten indgår ofte i efterfølgende læseøvelser. Der er gymnastik en ugentlig eftermiddag, men også svømmeundervisning i en periode.
 
Lektier
I hjemmet er der mindst en halv times daglig lektielæsning, hvilket er mit indtryk, at børnene blot ser som en naturlig del af skoledagen. Øvelserne i skolen skal gentages og øves hjemme. Ligesom næste-dagen forberedes. Relationen mellem hjem og skole er derfor af stor betydning. Meddelelsesbogen bliver brugt flittigt - også til mindre, men dog vigtig orientering om skoledagens forløb. Ligesom man heri kan aftale møder med lærerinden.
 
Gennem skoleåret følges en overordnet skoleplan, som efter det oplyste, er tilsvarende for hele Hexagonen. Det sikrer (erhvervs)mobilitet i det franske samfund, idet et barn midt i skoleår kan flytte og fortsætte stort set ubesværet i en ny skole.
 
 
Karakterbog
Karakterbøger? Jo, de findes da. Karakterer gives ved hvert skoleårs afslutning i maternelle og en gang i kvartalet i école élémentaire. Der gives karakter i mange emner: Tale, ordforråd, motorik, læsning, talkundskab, tegne, sport – ja, også kammeratskab. Karakterne er "opnået", "på vej til opnåelse" eller "ikke opnået". I maternelle kan det virke komisk, at en tre-et-halvt årig står med et karakterblad. Men omvendt er børnene nok ikke en gang klar over en karakterbogs eksistens. Til gengæld er det et værdifuldt værktøj for forældrene, der jo får et synligt overblik over områder, hvor der eventuelt skal sættes ekstra ind. Det er ikke mit indtryk, at næste års sammensætning af elever måtte have afsæt i karakterbladets ”vægt”. I hvert fald ikke i de små klasser.
 
Eget ansvar
Skolen leverer undervisning efter et for skoleåret nærmere fastsat niveau. Kan børnene ikke opnå de ønskede færdigheder, bistår lærerinderne velvilligt med råd og drøftelse. I det væsentlige forbliver det dog forældrenes eget ansvar at bidrage til podernes ig pigernes præstationer. Børnene og deres forældre må hænge i, så godt de kan. Bliver det til et problem og uoverskueligt, er man henvist til at søge undervisningshjælp i fritiden, private specialskoler eller simpelthen at tage et skoleår om. 85% af franske skolebørn går i den offentlige skole, og ligesom værnepligt (nu afskaffet i Frankrig) tidligere var et møde på tværs af socialklasserne, mødes alle socialklasser i den samme skole.
 
Smæk og klager 
Franske skolelærerinder har selvfølgelig ikke revselsesret over børnene. Det lader til, at respekt og lydhørhed i det hele taget opnås fint uden trusler eller anden form for straf. Der er ro i klasserne. Mobiltelefoner er bandlyst. I offentlige skoler er der fri påklædning, men kun til en vis grænse: Små piger skal ikke møde i skole med fx blottet maveskind. Så bliver de sendt hjem igen.
 
Til gengæld er det en alvorlig sag at klage over en skolelærerinde, sådan at forstå, at man skal være virkelig sikker på, at det er påkrævet. I givet fald udløses nemlig et administrativt apparat, hvor den indklagede lærerinde "superviseres" – som det vist hedder på moderne dansk – gennem en længere periode. Denne overvågning forelægges en kommission, som tager endelig stilling til den pågældende lærerindes arbejdsfremtid. Tages klagen til følge, er der ingen kære mor.
 
"For meget fransk"
Som et kuriosum nævnes modersmålsundervisning. Begrebet er som en by Rusland! Skal børnene lære dansk, er det en privatsag. Det vedrører ikke det franske skolevæsen. I Frankrig taler man fransk, som franskmændene siger. Eller som min datter sagde på andendagen: "Far, de taler alt for meget fransk i skolen!". Men børn annammer jo nemt uden for mange falbelader. I løbet af ingen tid er børn flydende i fransk, ligesom man nok selv finder en måde til fortsat at gøre det danske sprog levende og aktivt.
 
For børn forstået som en gruppe, opleves den franske skole ambitiøs og målrettet. Samtidig er der overskud til, forståelse af og hensyn til det enkelte barns behov. Børnene lærer, og de leger. Faktisk virker det som om, at børn i Frankrig er legende børn i lang tid. (En Bratz-dukke i ti-årsalderen er ikke ualmindeligt). Måske er det fordi, der er gode rammer omkring børnene. Rammer skaber tryghed, og så kan energien bruges fornuftigt og målrettet. Ligesom ansvaret for indlæringen primært er hos lærerkræfterne.
 
Skoleorganisationer
Der findes to skoleorganisationer for interesserede forældre. Begge organisationer opstiller kandidater til medlemskab af skolers styrelse – conseil d´ecole. Den ene hedder PEEP og har hjemmesiden www.peep.asso.fr, og den anden organisation hedder FCPE, hvilket er en forkortelse for Fédération des conseils de parents d'élèves des écoles publiques. Hjemmesiden er www.fcpe.asso.fr Det går nok for vidt at tale om partipolitiske linier, især fordi der realpolitisk er en beskeden forskel på de to organisationers ledestjerne. Gennem årene har PEEP dog hældt mere til den politik som højre-regeringer har ført, mens FCPE traditionelt har støttet parlamentets anden side. Begge organisationer udgiver et medlemsblad og har adskillige medlemstilbud. Bl. a. om ekstra sprog- og læsetræning, ligesom der informeres om lovændringer med betydning for skolemiljøet.
 
Børneaviser
Børn kan læse deres egen avis mens forældrene læser deres! Fra børn er fem år gamle kan man abonnere på Quoti – mon premier journal, som er en lille sjov avis med et lix-tal, der svarer til børnenes. Fra otte-års-alderen kan de fortsætte med avisen Mon petit quotidien og fra tolvårsalderen med Mon quotidien. Børneavisen kommer med posten alle dage med undtagelse af søndag og mandag. Se nærmere på www.playbac-shop.com
 
Det er fortsat ikke til at sige, hvad ”den sorte skole” er for en størrelse. Der findes flere gode måder at drive skoler på. Den franske er en af dem.