Napoleon Bonaparte kommer forbi

Artikeltype: Reportage

Tema: Kultur og Underholdning

Forestillingen spilles hvert år på stranden i Golfe-Juan en søndag så tæt på den 1. marts som mulig. Flere hundreder amatørskuespillere deltager i dragter fra samtiden. Der er gratis entré.
 
Ingen tvivl om Napoleon Bonaparte, født 1769 fortsat har franskmændenes interesse. Mange mennesker møder årligt frem en søndag tæt på 1. marts for at se l´Empereur gå i land på stranden i Golfe-Juan - den lille bugt mellem Antibes og Cannes i Sydfrankrig. I dag er det et skuespil. I 1815 var det alvor.
 
 
Vejen til magten
 
Hvad er historien forud? Efter en række barske år under rædselsregimet, som var den umiddelbare konsekvens af overgang fra kongedømme til republik i 1789, vurderede Napoleon, at nu havde franskmændene fået nok. "Kongekronen ligger og flyder i rendestenen. Det er bare at samle den op", hævdede han. Der var ifølge Napoleon basis for at få en stærk mand tilbage, og hvem kunne være mere oplagt end ham selv; den lille korsikaner, der under rædselsregimets interne og opslidelige kampe dog formåede ikke bare at forsvare Frankrig, men også at vinde land? Store dele af det betydningsfulde Europa var blevet underlagt fransk herredømme. På grund af Napoleon. I 1799 fik han uindskrænket magt af Nationalforsamlingen og den 2. december 1804 samlede han bogstaveligt kronen op. I Paris store Notre Dame-kirke lod han og Josephine; landets altoverskyggende førstedame med den altid fiffige og modeskabende klædedragt, sig krone til kejser og kejserinde.
 
Alt får jo en ende. Selvom Napoleon bl. a. skabte et lovværk, der var fælles og gældende i hele hans rige, således, at fx. handlende på tværs af grænser - en art mini-EU - altid og præcist vidste hvad der kvalitativt skulle til for at kunne påberåbe sig fx. mangels- eller forsinkelsesindsigelser, så blev han mere og mere diktatorisk og enerådende. Til sidst måtte han væk. Hans katastrofale felttog med Le Grand Armé på godt 650.000 mand til Rusland, under hvilket kun en 1/4 kom tilbage, gjorde udslaget: Tvungen abdikation. Dog ville man vise kejseren af Frankrig værdighed. Han skulle ikke leve i fremtidig middelmådighed eller elendighed. Man gav ham et lille rige; øen Elba ved siden af Korsika. Her udstyredes han med godt 1.000 mand til sin opvartning og tjeneste.
 
Ganske vist var det en værdig retræte. Men Napoleon kunne ikke forlige sig med en pensionisttilværelse. Efter knapt et år ”måtte” han alligevel tilbage til Europas puls, syntes han. Han stak af fra Elba og den 1. marts 1815 ankom han i ly af solopgangen til Golfe-Juan. Kun inden barken L´Inconstant (Den foranderlige) nærmede sig kysten, skiftedes flag til Tricoloren. Med andre ord; kejseren var tilbage.
 
Inden længe gik han - mere eller mindre - af det som senere blev til turistvejen ”Route de Napoleon”, i dag en betagende kørerute, op til Paris, samlede mandskab undervejs og genindtog sin trone mens den nyligt indsatte kong Ludvig den 18. flygtede ud af en bagudgang fra slottet.
 
Men 100 dage senere, den 18. juni 1815 - på engene bag den navnkundige belgiske landsby - mødte Napoleon sit Waterloo. Den franske og de allieredes hære tørnede sammen. Trods modig og dygtig krigsførelse fra Napoleons side og især fra hans modige marskal Ney, (der i kampen mistede tre heste i sadlen under sig), lykkedes det de allierede med Lord Wellington i spidsen og afgørende sekunderet af prøjsiske Blücher at få endelig bugt med Napoleon. Det blev et dagslangt slag med ca. 44.000 dræbte og sårede. Under den franske hærs svanesang udtalte general Cambronne den heroiske sætning: ”Garden dør, men den overgiver sig aldrig”.
 
Nu ventede der kun Napoleon øen Skt. Helena udfor Afrikas kyst. Her døde han i 1821. Hans lig førtes til Frankrig og bisattes under Invalidekirkens kuppel i Paris i 1840.
 
 
Der kommer han så
 
I en teaterforestilling på stranden kommer Napoleon tilbage hvert år. Kejseren går i land i Golfe-Juan sammen med bl. a. tre af sine generaler Cambronne, Drauot og Bertrand. Barken ligger på reden. En mindre robåd tager kejseren ind på stranden, hvor et kejserloyalt regimente samt spadserende godtfolk i kostumer fra samtiden venter. I stævnen på båden står han rank. Iført grå kappe og sort tværstillet (napoleons)hat, vinker han til det tusindtals publikum, der er mødt op for at se kejseren. Begejstret i gensynsglæden går nogle af soldaterne ud i vandet for at tage imod kejseren. Vejrende med Tricoleren trak de båden til fortøjning mens trommehvirvler lød.
 
"Vive l´empereur"  bliver der gentagende gange råbt fra det engagerede publikum, og som Napoleon kvitterer over for med skiftevis flere vink og et alvorsfuldt udtryk. Snart bliver et telt rejst, et bål tændt og et skrivebord båret frem. Første ordre bliver udstedt og undertegnet med det enkle "N". En løber begiver sig i vej. På stranden følger en af Napoleons brandtaler leveret på imponerende retorisk vis.
 
 
Teater på stranden
 
Forestillingen spilles hvert år på stranden i Golfe-Juan en søndag så tæt på den 1. marts som mulig. Flere hundreder amatørskuespillere deltager i dragter fra samtiden. Der er gratis entré. Man kan dog betale for siddeplads på en opstillet publikumstribune. I området er der endvidere opstillet boder med effekter og materiale fra Napoleon og hans tid. Og børn kan male og tegne. Gæt hvem? Sogar er der en nyskabelse indenfor det traditionelle souvenirudstyr man faldbydes med; Napoleons eau de toilette, fremstillet efter orginal receipt og med samme ingredienser til Euro 35.00. Duften af Napoleon? En anelse sød, lidt citrusagtig måske.
 
Oplysning om strandteaterforestilling "Napoleon i Golfe-Juan" kan indhentes på byens turistkontor, tel. nr. 04 93 63 73 12. Normalt første weekend i marts måned.