Mont Saint Michel

Artikeltype: Reportage

Tema: Kultur og Underholdning

En af de kendeste danske krigere i Frankrig var 900-tallets vikingehøvding Rolf, som blev stamfader til det normanniske dynasti i Normandiet og i England. Han er oldefar til den navnkundige Vilhelm Erobreren
 
 
Frankrig er som bekendt geografisk stort. Danmark kan ret præcist ligge 11 gange inden for Hexagonen eller det franske moderland, om man vil. Der er ca. 1.300 km fra Riviera´en op til Bretagne og nogenlunde det samme fra Danmark.
 
På grænsen mellem Normandiet og Bretagne ligger en af Frankrigs kendteste turistattraktioner. Mont Saint Michel, som er et kloster indstiftet til ærkeenglen Michael på en 28 ha. stor ø i havet, og hvor tilfartsvejen to gange i døgnet svømmes over af Europas kraftigste tidevand. Ifølge legenden rejser vandet sig hurtigere end en hest kan galopere. Tilmed er der kviksand flere steder i området. Heldigvis er nye og lettere tilgangsveje ved at blive etableret i disse år.
 
 
Historien
 
Foran biskop Aubert af Avranches åbenbarede ærkeenglen Michael sig i året 708. Han blev bedt om at opføre en kirke. Også den gang var det sin sag at sætte himmel og hav i bevægelse på baggrund af det, der kunne være blot en drøm. Så først da ærkeenglen havde vist sig hele tre gange rettede biskoppen sig efter budskabet. Nu manglede han bare at vide hvor en kirke skulle bygges. Snart efter var en tyr forsvundet fra et hushold, og da man senere besynderligt nok fandt den på toppen af en den lille ø ude i havet, tog folk omkring biskoppen det som et tegn. Et tegn på hvor kirken skulle bygges. Og så var det bare om at komme i gang.
 
I året 966 omdannedes kirken til et benediktinerkloster, hvorefter et imponerende bygningsværk efterhånden rejste sig. (Benediktinerordnen er stiftet omkring år 540 og udgik fra Monte Casino i Italien. Også i Danmark var de rigt repræsenteret før Reformationen). Bygning af klosteret foregik ikke uden komplikationer. Givetvis har munkene været bedre til åndelige sysler end som bygherrer. Bl. a. brasede klosterkirkens ene side sammen allerede få år efter opførslen. Samme skæbne led tårne og andre bygninger. Men ved slidsom ihærdighed og stort engagement fik man opført og genopført det Mont St. Michel, som man kan se i dag, og som ca. 1.5 mio. turister årligt vælger at se. Det som i dag er Frankrigs største turistattraktion.
 
Benediktinerordnen er især kendt for deres fremstilling af bøger. Det var et vigtigt, men også et kompliceret arbejde før Johann Gutenberg i Strassbourg i ca. 1450 opfandt bogtrykningskunsten. Munkene skrev af, skrev af og skrev atter af. Med sirlig og smuk skrift. Det var datidens publisering i sin enkle form. Når man færdes i klostrets skrivestue er det ligefor at tænke på Umberto Ecos store værk ”Rosens Navn”, hvor selve biblioteket spiller en ikke uvæsentlig rolle. Skrivestuen ligger i den del af klostret som kaldes for ”La Merveille”, (dansk: Vidunderet). Sammen med den kønne klosterhave, rum som munkenes spisesal (refektoriet, som det hedder i klostersprog) og opholdssal for korsriddere for nu kun at nævne alt for få, får man den dag i dag et glimrende indblik i denne bygnings prægtige storhed og det liv, som har udspundet sig.
 
 
Krigsposition
 
Tillige ligger Mont St. Michel i krigsøjemed strategisk centralt. Det har naturligvis afstedkommet, at klostret samtidigt er opbygget som en fæstning. Ligesom en ridderorden med beskyttelsesopgaver som formål blev oprettet i slutningen af Middelalderen.
 
En af de første krigere var 900-tallets navnkundige vikingehøvding Rolf, der senere tog navnet Rollo, og som blev stamfader til det normanniske dynasti i Normandiet og i England, i det den franske kong Karl 3. Enfoldige overlod ham store dele af det vestlige Frankrig, herunder Mont St. Michel mod den betingelse, at Rollo til gengæld beskyttede franskmændene overfor andre vikinger. Bl. a. skulle Seinen i Paris holdes fri for vikinge-”besøg”. Rollo blev i den forbindelse døbt og gjort til greve af Rouen, dvs. en vasal til kongen. Fra da af kunne man formodentlig også tale dansk på Mont St. Michel. Det kunne man nemlig i flere hundrede år efterfølgende i hans grevskab – hvor der den dag i dag ligger landsbyer som Holbeque (dansk: Holbæk) og lignende danske navne. Den kan nok også tillægges Rollos ære, at franskmændene stadigvæk siger babord når de omtaler et skibs bagbord side. Retfærdigvis skal det nævnes, at det er stadig omdiskuteret hvorvidt Rollo var af dansk eller norsk herkomst. Men en mand fra Nord, det var han.
 
Blandt andre krigere var Rollos oldebarn Vilhelm, (eng.: William og fr.: Guillaume) som efter Slaget ved Hastings i 1066 tituleredes Vilhelm Erobreren og konge af England. På det berømte Bayeux-tæppe, der er udstillet i byen Bayeux med også dansktalende audio-guides tilgængelige, kan man se ham med sin hær ankomme til Mont St. Michel.
 
Under en af de lange og mange krige mellem Storbritanien og Frankrig har Mont St. Michel ofte været et krigsmål og genstand for belejring. For klostret var magtfuldt med en god placering, som nævnt. En kendt historie fortæller, at Abbed de Thorigny formåede at arrangere et hemmeligt mæglingsmøde mellem den engelske og franske konge på Mont St. Michel. De to mægtige konger mødtes med abbeden for bordenden. Selvom der ikke kom den fornødne gang i fredsprocessen, var Mont St. Michel alligevel det sted man kunne mødes med et minimum af fare. Gennem sin lange historie lykkedes det aldrig fjender at indtage klosteret. Heller ikke under de voldsomme religionskrige (protestanter mod katolikker) i 1500-tallet.
 
Men Den store franske Revolution i 1789 satte et foreløbigt punktum for klostrets storhed og oprindelige eksistens. Revolutionen var også en kulturrevolution, der ikke levnende gejstligheden megen plads. Munkene blev jaget på porten og klostret stod efterfølgende tomt samtidig med en del af skattene og øvrige værdier med tiden blev frastjålet.
 
Måske udfra betragtningen ”når ingen fjender kan komme ind, kan ingen fjender heller ikke komme ud” omdannedes klostret til et regulært fængsel. Især politiske fanger sad indespærret på Mont St. Michel det første halve århundrede af 1800-tallet, hvorefter klosterborgen blev henlagt øde.
 
Helt øde var den nu ikke. For allerede siden 1200-tallet var der for foden af klostret opstået en landsby, som i dag må være en af Frankrigs mindste kommuner med bare 47 indbyggere. Da man i Paris i 1874 erklærede Mont St. Michel for et nationalt klenodie åbnede en af byens indbyggere, Madame Mére Poulard et lille gæstgiveri for en begyndende turisme. Særlig berømmet var hendes omeletter. Restauranten af samme navn findes endnu. Omeletterne ligeledes.
 
Alle dage har Mont St. Michel været et valfartssted for pilgrimme. Fra hele Europa og med ”apostlenes heste” som eneste transportmiddel har pilgrimme under store kraftanstrengelser rejst for at bede til ærkeenglen Michael. Med muslingeskaller om halsen - pilgrimmens symbol - ankom de i titusindtal og blev beværtet på klostret. Den sidste strækning - ud i havet gennem tidevandets luner - har været farefuld. Mange omkom derfor tæt på målet.
 
 
Mirakler
 
Der fortælles en mirakelberetning om en højgravid kvinde som ville forcere den sidste vej til klosteret selvom tidevandet var på vej til flod. Pludselig gik hun i fødsel og vandet steg. På forunderlig vis steg vandet kun omkring hende, og hun fødte tørskoet. Flere andre mirakler knytter sig til Mont St. Michel. Bl. a. berettes der om en kvinde, der fik sit syn igen da hun så mod klostret. Det afstedkom, at den nærliggende kystlandsby kom til at hedde Beauvoir (dansk: smukt syn). Særligt bemærkelsesværdigt var 1300-tallets børnepilgrimme i alderen 8 - 12 år, primært fra Belgien og Tyskland. Af uforklarlige årsager samlede de sig i grupper og gik hele vejen til Mont St. Michel - alene. Kun i selskab af ærkeenglens fane og muslingeskaller.
 
I 1969 vendte syv benediktinermunke tilbage. Siden er det blevet til flere. Men de er svære at få øje på blandt de mange turister. Måske får de bedst fred til praktisering af munkekaldet når det er højvande? Så har de til gengæld også fred! For så er klostret viseligt igen forladt af de mange turister, som har parkeret deres biler foran på ebbesandet.
 
Den pittoreske havneby St. Malo (Bretagne) kan anbefales som base for et besøg. Den ligger ca. 50 km vest for Mont St. Michel. I St. Malo er der et stort udbud af hoteller og adskillige glimrende fiskerestauranter. Også her er tidevandet formidabelt og kan iagttages fra byens gamle borgmure. Op til 12 meters tidevandsforskel to gange i døgnet. Har man mulighed herfor, bør man undlade at besøge Mont St. Michel om sommeren. Der er oftest flere turister end klostret kan kapere og lange køer må man belave sig på. Om foråret eller om efteråret er det markant lettere at være turist. I tillæg er forskellen på flod og ebbe på dette tidspunkt også størst, og derfor endnu mere betagende. Alternativt til St. Malo kan man overnatte i det lille charmerende fiskerleje Cancale, som er verdensberømt for sin østerproduktion. På havnen kan man nyde helt friske østers, kaste skallerne ud i havet og se over på Mont St. Michel.