Libanon taget med storm af turister

Artikeltype: Reportage

Tema: Rejser og Natur

 
Hvad er det mon, der får turisterne til at komme til Libanon?
Det er der nok mange, der forundret vil spørge sig selv om. Nogle har måske kun billeder af et borgerkrigshærget land på nethinden, når de tænker på Libanon.
Men siden 2007 har landet, der ikke er meget større end Sjælland, arbejdet sig hen i mod en mere fredelig tid. Nok har der været problemer i syd- og nord Libanon, men som enhver libaneser, der bor i midten af Libanon, vil sige; “det er jo langt væk”.
I dag byder Libanon på kultur i form af årlige tilbagevendende festivaler, pop- og rockkoncerter, historiske seværdigheder, dejlige strande, hvor der er fest og glade dage for alle (betalende gæster) samt et imponerende udvalg af diskoteker, barer og restauranter. Libanon er ved at genfinde sin gamle rolle som ”Mellemøstens Paris” – med den arabiske sødme med hjertevarme mennesker og en vestlig frihed.
 
Der bor omtrent 3 mio. i Libanon, udenfor Libanon bor der derimod 13 mio. libanesere – men det er måske en libanesisk overdrivelse, for så er alle også talt med inklusiv efterkommere af libanesere i udlandet. Mange udenlandslibanesere kommer selvfølgelig og besøger deres hjemland om sommeren, så de tæller nok for en stor del af de 2 mio. turister. Men der er også mange fra de omkringliggende arabiske lande, der tager til det køligere Libanon og holder sommerferie, når temperaturen i deres eget land er tæt på smeltepunktet.
 
Og Libanon byder på meget, man ikke kan få i andre arabiske lande: Smukke bjerge, der strækker sig igennem hele landet og er med til at give køligere temperaturer, en vesterlandsk frihed, hvor man kan drikke alkohol og gå i det tøj, man lyster og kulinariske oplevelser – hvor både det ypperste indenfor det libanesiske køkken er i højsædet, men også gode bud på internationalt inspirerede køkkener. Om dagen kan man trygt ligge og dase på en sandstrand eller tage på en shopping tur i de mange butikker. Når mørket falder på er det tid til at udforske det omfattende natteliv, der strækker sig i alle byer langs kystlinjen fra Beirut til Byblos.
Der er normale diskoteker, hvor entreen er normal, og der er de trendy diskoteker og barer, hvor man skal ses, og hvor entreen går fra små 50$ til 150$, og hvor champagnen og de tilhørende “drinks of the moment” flyder i stride strømme. I superdiskotekerne kappes russiske piger om at udøve den bedste striptease, sælge deres kroppe og flå fede mænd for deres dollars. I Gemmayze street og Monot street kan du finde hyggelige restauranter, pubs, barer og igen, diskoteker, alle side om side. Og overalt møder man en frihed, der giver kvinder og mænd lov til at sætte sig sammen og svømme sammen, og hvor ingen dikterer brug af hijabs eller fordømmer alkohol, men hvor pigerne istedet ifører sig de korteste kjoler og kropsnære toppe. En bekendt på besøg fra Los Angeles sagde sidste sommer til mig, at Libanon officielt har overgået LA i konkurrencen om de mindst beklædte piger. Ganske vist ikke noget at være stolt af, men i det mindste er min datter ikke i den statistik. Jeg har 2 drenge!
 
Og så er der Libanons rige historie, hvor de mest besøgte historiske byer eller sites er Baalback, Byblos, Bieteddine, Seidon og Byblos Downtown. De byder på alt fra ærkologiske udgravninger, museer og monumenter. Musikarrangementer er tilbagevendende begivenheder i Libanon, og jeg vil nævne to højdepunkter: Baalback Summer Festival og Byblos International Festival. Baalback er en af de største og bedst bevarede romerske turistattraktioner i verdenen og Byblos er kendt som den ældste beboede by i verden. Begge festivaler har formået at tiltrække store internationale navne. Der er noget magisk ved at være til festival omgærdet af historie, at kunne sidde i den gamle havn i Byblos og spejde udover Middelhavet, mens man bliver opslugt af musikken.
 
At Libanons indbyggertal næsten bliver fordoblet hver sommer, forundrer ikke mig. Landet har masser at byde på, og dets indbyggere emmer af livsglæde. Og hver en turist føler sig velkommen.