Jagten på røde September

Artikeltype: Klumme

Tema: Rejser og Natur

Vi sover med vinduet åbent i vores soveværelse, så vi er sikre på, vi får lidt frisk luft ind i løbet af natten, og så der ikke bliver alt for indelukket med de mange affaldsstoffer, kroppen skiller sig af med i nattens mulm og mørke!
 
Har du fimset?
Således vågnede jeg onsdag morgen, ved at Craig spurgte, om her ikke lugtede lidt af støv? Hvortil jeg svarede med knasende sand mellem tænderne: Støv? Næ, men har du fimset? Jeg var vist ikke helt vågen. For det lugtede af støv. Det lugtede af gammelt sommerhusfugt og tømte støvsugerposer, og luften var tyk og grå både i soveværelset og i gangen, og på toilettet og i stuen og - ja - du har nok fanget idéen. Craig stod op og lukkede alle vinduer.
 
Byen brændte
Jeg vendte mig om på den anden side og håbede, jeg kunne sove bare et par timer mere. Men idet jeg vendte mig, kunne jeg se under persiennekanten, at udenfor var det rødt. Det var ildrødt som i den scene i ‘Borte med Blæsten’, hvor hele byen brænder, efter krigen er brudt ud, og Scarlett må flygte midt om natten med sin elskers kone og nyfødte barn. Ja, så rød var luften, jeg troede bestemt, at skovbranden havde raset gennem beton, cement og murbrokker og nu ventede på mig uden for mit vindue. Samtlige fem skoler i vores nabolag havde fuld gang i brandalarmerne, så min tankevirksomhed var reel nok. Men det var ikke ild – det var støv. Det var sand og jord og nullermænd fra 100 og atter 100 af kvadratkilometer, der var svirvlet sammen og jagede gemmen Sydney tidlig onsdag morgen.
Og føj, hvor var det ulækkert, når man sådan kommer til at tænke over det.
 
Tager selv lidt af skylden
Hvor kom støvet fra?, spurgte min investigerende mor. Jaeh, fem ton støv – det er nok ikke udelukkende fra under min seng, skønt jeg har mig selv mistænkt for at være ophavskvinde til en smule af støvet, men ikke så meget, at det har gjort udfaldet. Flere folk, som kender mig, har faktisk spurgt mig om, hvor støvet kom fra. FOLK SOM KENDER MIG!! Jeg er sgu da ikke meterolog, jeg er bogholder. Mit gæt er lige så godt som dit: Alle støvsugerposer i Australien besluttede at gå til modangreb – på samme tid; Nullermændende kom til live og besluttede sig for at overtage magten Er der nogen her, der har set ‘Return of the Mummy’? Der er da vist også noget med en masse støv, der bliver til en troldmand! Jeg ved ikke hvor støvet kom fra, men det havde været et smut forbi Canberra, vores hovedstad, dagen før, så min teori om nullermænd som verdensmagt er måske ikke så tosset endda.
 
Den røde dyne
Jeg ved dog, at en ægte forsker i hvid kittel udtalte til TV Avisen, at støvdynen strækte sig over 600 kilometer, smed 75,000 tons støv i det Tasmanske Hav i timen, og at det havde rejst 1500 km, før det nåede Sydney. Han talte måske støv? Havde han interviewet støvdynen, og hvad er i grunden det for et navn at give fænomenet. Orkaner får pigenavne, men vi kalder støvstormen for en dyne! Det var selvfølgelig også rigtig (be)tryggende, den dag støvet kom til morgenkaffe.
 
Angst for støv
Dog har jeg den dybeste medfølelse for de folk, der lider af Amathophobia – Angsten for Støv. Det må virkelig have været ubehageligt for dem at vågne op onsdag morgen. De må have troet, det var Armageddon, verdens undergang, og ærgret sig over, de smed Jehovas Vidner på porten søndag eftermiddag, da de kimede dørklokker. Tænk lige over det, 5 ton støv forsøger at klemme sig gennem sprækker i vinduerne, under dørkarmen, ind, ind, ind – der må godt nok have været nogle bange væsner rundt om i byen. Men der er også en anden mulighed. De kunne se deres angst i øjnene, i bogstaveligeste forstand - der kommer nok ikke en bedre mulighed for det i et stykke tid, og være gået til modangreb. De kunne i samarbejde med syg videnskabsmand have opfundet en gigantisk støvsuger og i overbevisende ‘hasta la vista, baby’-stil suget al støvet op i oversized støvsugerposer, som så blev sendt til jordens atmosfære – and beyond!
 
En allerhelvedes stor nullermand
‘Psykologer og bilvaskerier tjener styrtende med penge’, lyder overskriften i samtlige nationale aviser i disse dage – eller det burde det hedde. Jeg skal i hvert fald bruge min ellers velsignede hellige søndag på at vaske bil og samtlige skabslåger, gulve, køleskab, ovn, borde, stole, planter, billeder, bøger osv fri fra det brun-røde støv, der for en enkelt dag omvendte Sydney til et smukt sephia billede, et skummelt film-set og en allerhelvedes stor nullermand.