Ferie under jorden
Artikeltype: Reportage
Tema: Rejser og Natur
Mexico betyder for mange burritos og tequila, men de færreste ved, at man faktisk kan holde ferie under land - nede under Yukatans jungle. Det kræver bare iltmaske, dykkerbriller og våddragt
Fisk uden øjne, vandoverfladen erstattet af klippelåg og junglerødder. Hvis du vil have en oplevelse ud over det sædvanlige så tag på dykkerferie i den mexikanske jungle.
Dykning under jorden
Hele den østlige den af Mexico, kendt som Yukatan-halvøen, er eroderet i undergrunden på grund af århundredes tropisk regn og vulkanudbrud. Halvøen består derfor af et imponerende net af oversvømmede tunnelsystemer. Nogle steder er loftet/junglebunden styrtet ned, og har skabt vandhullerne, som hedder cenoter. Man har allerede opdaget tusindvis af disse cenoter, og det er – ikke uden grund - en ekstremt populær dykkerdestination.
Og det kan slet ikke understreges nok, hvor fedt det er!
Jungle-drama
Du står midt i en jungle. Er ved at tage våddragt på og iltflasken på ryggen. Det er meget varmt, og myggene sværmer sultent rundt om dig. Tanken om at blive omsluttet at køligt vand er mere tillokkende end nogensinde.
Finder et vandhul. Midt mellem junglens træer, blade og lyde.
Tænker: hvad mon der gemmer sig dernede...
Synker en klump.
Hopper i.
Fisk uden øjne
Til en verden, der på alle måder er anderledes, ufatteligt smuk og med garanti noget, du vil huske resten af livet. De første ti meter vand er ferskvand og derefter bliver det til saltvand. Der er naturligvis ikke samme røre i vandet, som der er i havet, så derfor er sigtbarheden helt uforlignelig. Du vil møde underlige fisk uden øjne - dem har man jo ikke rigtig brug for, når man lever under i det dybe mørke. Hele tiden mens du svømmer afsted, er man meget bevidst om, at 'der er låg på' med rødder fra junglen ovenover. Der er ikke lige umiddelbart en vandoverflade, man kan søge tilflugt ud af, hvis noget går galt. Det er en af de ubetinget bedste, men men også mest underlige dykkeroplevelser, jeg nogensinde har haft. Men bestemt anbefalelsesværdigt!
Svøm med hvalhajer
Og hvis du alligevel skal afsted, så kan du ligeså godt planlægge turen i juli eller august. I de to måneder bliver havet ud for den mexicanske østkyst nemlig fyldt op med hvalhajer, som man passende kan tage en sig svømmetur med.
Men det er en helt anden historie.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-






















