Fattigdom - hvad er det?


Heidi Borums billede

Af Verdensjournalist Heidi Borum - 02 december 2009

Artikeltype: Historier

Tema: Politik og Samfund

En Facebook-invitation kommer ind ad døren, join gruppen: ”Danske børn der lever under fattigdom, giv dem en julegave”. Om jeg bliver provokeret, stødt og forarget? Ja også i den grad!

Helt seriøst og undskyld mig, men hvad fanden er det for noget pis? Danske børn der lever i fattigdom? Jeg kunne ikke lade være at kommentere: Hvilke fattige danske børn? Ja, jeg undskylder igen, men har de måske ikke alle adgang til et varmt bad, mad på bordet og rent tøj dagligt?
 
Beskidte, bare tæer
Jeg ved ikke, om det er et semester omkring bæredygtig udvikling og vores påvirkning på naturen og jordens ressourcer, der har fået mig til at se anderledes på den verden, vi lever i. Eller om det er det faktum, at jeg ser folk på gaden spise rester direkte fra skraldespandene, folk der går rundt i bare tæer, møgbeskidte og lugtende, fordi der ikke er et herberg, hvor de kan få sig et bad, børn helt ned 3-års alderen eller yngre, der natten lang forsøger at sælge en pakke tyggegummi til mindre end 1 krone, og ikke mindst de mennesker, vi dagligt ser i centrum, der sover på et stykke karton med blot et lille tæppe over dem.
 
Hjælp dog en hjemløs
I går aftes da vi var på vej hjem efter en gåtur i centrum var det et særligt stærkt billede; en ældre herre uden strømper, i slidte jeans og en tynd trøje, som han forsøgte at strække ud over hele sin krop – helt umuligt selvfølgelig. Vi gik straks hjem efter et tæppe, vendte tilbage til manden, gav ham tæppet og ønskede ham en god nats søvn.
Jeg ved ikke med jer – men DET er fattigdom for mig – og ja mange steder er det endnu værre. Jeg tænker på de tre millioner mexicanske børn, der dagligt bliver brugt som tvungen arbejdskraft eller de ca. seks millioner børn verden over, der dør af sult. Så undskyld mig, hvis jeg ikke synes, det er synd for de såkaldte ”fattige” danske børn, der ikke kan få en elektrisk bil i julegave dette år – det er vel nok forfærdeligt!

Hvad jeg ønsker med denne artikel? – hmm godt spørgsmål, måske at vi danskere engang imellem kigger ud over vores egne små næser og nationale grænser og betragter denne verden, vi lever i. At vi overvejer og sætter spørgsmålstegn ved vores egen livsstil og vores børns fremtid. Og at vi lærer dem, at fattigdom ikke handler om elektriske biler og Barbiedukker, men måske om en lille smule næstekærlighed!

Hej Heidi - god artikel i denne for danskerne så fede juletid !
"Er du færdig til jul" ? spurgte alle mine veninder mig i dagene op til juleaften, hvor vi mødte hinanden i byen med vores fede punge fyldt med penge til julegaver. "Puh-ha, hvor er det hårdt, jeg er næsten lige startet med at købe julegaver" - jeg svarede : det er da godt, at du har pengene til at købe gaver for !
Vi er så forkælede her i Danmark - altså på den materialistiske front. For der er fattigdom i Danmark Heidi. Og det har ikke noget med penge at gøre - tværtimod - det er en fattigdom skabt måske af for mange penge. For mig er fattigdom, at vores børnebørn ikke har nogle ønsker. De har alt - er møgforkælede, og har næsten ikke noget at glæde sig til.
Men der er desværre også en anden fattigdom i Danmark, og det er den gruppe af børn, som som vitterligt savner at få dækket de basale behov. Det er vores samfunds dårlige samvittighed - at børn der mangler omsorg fra forældre, der også har manglet omsorg ikke tidligt nok bliver tilbudt andre steder at vokse op.
Så på mange måder er der fattigdom i Danmark, selv om ingen mangler penge til mad og varme.
Susanne Hesner
 

Susanne Hesner

Jeg kunne ikke være mere enig!  Men de vinde der blæser over Danmark for tiden fører ikke til et større udsyn - nærmest tværtimod.
Godt Nytår i Mexico!

Birgitte Sørensen

Tak for opsangen! Jeg kunne ikke være mere enig! Vi danskere har det sgu godt! Vores problemer er stress, fedme osv... Folk skulle tage ud i verden og se virkelige problemer. Tak fordi der er folk som dig Heidi, der har taget de danske skyklapper af:-) Glædelig jul, håber du bliver mæt og ikke fryser.

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <b>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder

Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.
Verdensjournalist
Heidi Borums billede

Verdensdel
Nordamerika

Land:
Mexico

Randi Krog Belseth
Randi Krog Belseth
Karoline H. Larsen
Administrator
Pernille Thorup Christensen