Får mænd hedeture?


Af Verdensjournalist Louise Brandstrup - 25 juli 2009

Artikeltype: Klumme

Tema: Sundhed

Kommer mænd i overgangsalderen? Har spurgt én mand , og svaret kendte den ikke

Overgangen fra hårgrænse langt fremme til noget længere bagud. Overgang fra se-fremad-brillen til ned i livets første læsefelt. Eller overgangen fra at være på omgangshøjde med den teknologiske udvikling til den smertelig erkendelse af, at kun yngre mennesker er gearede til at bevare overblikket.

 
Når mænd sveder
Mænds hedeture hedder enten ”dårligt indeklima” eller ”får de dog ikke snart fikset den elevator?”. Rastløshed og afbrudt nattesøvn, så handler det om ”arbejdsrelateret stress” eller ”det er også hende den langhårede”.
Hvem siger, at mænd ikke bare er under simpelt angreb af et syndigt hurlumhej af hormonel uforsigelighed?
At de - som deres kvinder – bare har en overgang - once in a lifetime - de ikke selv kan kontrollere. Eller købe sig fra. En periode, hvor de ikke selv er herrer over spillet. Hvor de sgu ikke bare kan købe den båndsav, hvis det stikker dem.
Et tidspunkt i enhver mands liv, hvor noget er større end dem. Hvor de virkelig kommer til at svede.
 
"Vi"
Mænd fortæller mig om kvinders særlige måde at starte sætninger på. Som: ”Jeg tænkte, at vi…” Mænd fortæller mig, at netop denne ellers nogenlunde fredelige indledning på en ytring fra deres kvinde rent faktisk i sig selv kan få dem til at transpirere voldsomt. Selve kombinationen af ”Jeg tænkte” og ordet ”vi”, der er født med fortsættelsen burde/kunne/SKAL – er et varsel om en opgave, der ene og alene skal løftes af ham. Fordi han er mand. Som i: Få skruet det lokumsbræt fast - eller - få fældet det træ for svigermor, du lovede.
 
Månesyge
En mand, jeg kender, insisterer på retten til at være månesyg, når den er fuld. Månen altså.
Tydeligvis af misundelse over kvinders ret (som om) til at menstruere - vil han uden videre varsel have lov at være både træls og ondskabsfuld i en periode. Uden at blive det bebrejdet vel at mærke. En gang om måneden og i lige så mange dage, det nu står på.
Kommer mænd i overgangsalderen? – Don´t know. Aldrig set noget forskningsmæssigt belæg for det. Volumniøse, storsvedende, oppustede og urimelige
Ved eftertanke… kunne måske ellers være helt fint. Mener.
Tænk, hvis det bare var en overgang!
 

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <b>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder

Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.
Verdensjournalist

Verdensdel
Europa

Land:
Danmark

Randi Krog Belseth
Randi Krog Belseth
Karoline H. Larsen
Administrator
Pernille Thorup Christensen