Det splittede Danmark

Artikeltype: Klumme

Tema: Politik og Samfund

Nogle danskere synes, det var helt i orden med Muhammed tegningerne. Andre er af den modsatte opfattelse. Nogle er chokerede over attentat planerne på Jyllands Posten og drabsforsøget på tegneren Kurt Westergaard. Andre mener, det var forventeligt.
Selvom danskerne altid har haft forskellige politiske opfattelser, så har det, næsten for de fleste, altid været muligt at opholde sig i samme stue. Debattere og argumentere for eller imod socialisme og konservatisme, fordeling af goder og byrder. Efter en god snak har venskabet sædvanligvis været i behold. Parterne respekterede hinandens synspunkter.
 
To åndelige lejre
Anderledes forholder det sig med debatten om Muhammed-sagen, hvor det er helt andre følelser, der er på banen. Nærmest krig eller fred.
Alle ved, man ikke kan generalisere, men når det er sagt, gør alle det alligevel. Det kan også være nødvendigt for overblikkets skyld. Ligesom der i dag på den politiske arena generaliseres med 'rød' og 'blå stue.'
Danmarks befolkning er i dag tilsyneladende åndeligt splittet:
Y-lejren, hvor ytringsfriheden er det vigtigste og X-lejren, hvor respekten over for andre mennesker er det vigtigste
Den vigtigste forskel på de to lejre er, at mens den første ofte kan ende på øretævernes holdeplads, så er den anden nærmest uendelig i freden mellem mennesker.
 
Blodtud
Jeg sætter mig ved baren på et værtshus. Ved siden af mig sidder en fyr med sin pige. Jeg synes, hun er simpel med sit orange hår og piercinger i både næse, læber og ører.
Selvfølgelig har jeg ret til at ytre mig om det; hun befinder sig i det offentlige rum. Jeg spørger fyren om, hvad han ser i dullen.
Enhver ved, at denne begivenhed ender med en blodtud, eller at barmanden smider mig ud. I alle livets praktiske situationer forholder det sig nemlig således, at hvis man ikke ytrer sig med respekt for andre mennesker, ender det galt.
Over for ægtefællen, vennen, kollegaen, chefen, børnehavelederen, etc. Der findes ingen undtagelser herfor i det daglige liv.
 
Den akademiske ytringsfrihed
Hos pressen og politikerne forholder det sig helt anderledes. Udadtil. For i det indre liv, som disse mennesker fører, ved de godt, at den nærmest fundamentalistiske ytringsfrihed, de offentligt plæderer for, ikke giver bonus.
Alligevel 'brander' de ytringsfriheden som en af Danmarks vigtigste værdier. Det var på banen med Jægerbogen, og siden er der skrevet flere artikler om, hvorledes ytringsfriheden er ved at blive det højeste parameter i retsvæsenet.
 
Min påstand er, at der slet ikke findes rigtige mennesker i Y-lejren. Jeg tror, enhver dansker ved, at respekt over for andre besvares med respekt over for en selv. At tryk avler modtryk, og at venlighed giver smil tilbage.
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen fastholdt i 2005 ytringsfriheden som regeringsbegreb så langt, at han end ikke ville mødes med arabiske ambassadører. Det skabte splid på tværs af alle politikere og danske diplomater.
Som privatmenneske hører Fogh Rasmussen dog nok hjemme i X-lejren. Ellers var han formodentlig ikke blevet generalsekretær i NATO.
 
Håbet eksisterer
Det ville vel nok være dejligt, hvis de danske politikere ville tænke i befolkningens tarv og udadtil vise og 'brande' den samme respekt , som de er nødt til at praktisere i deres privatliv. Dejligt ville det også være, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen gav lærdommen om 'respekt for andre mennesker' ligeså høj prioritet som 'læsning' i folkeskolen.
Og ligeså dejligt ville det være, hvis pressen lærte at kende sin plads. Ytringsfrihedens ukrænkelighed blev til efter censuren under 2. verdenskrig. Aldrig mere skulle det være muligt, at regeringsmagten skulle kunne knægte borgernes frihed til at kritisere styret.
Men ytringsfriheden var ikke tænkt som et værktøj til, at pressen skulle overtage regeringens udenrigspolitik, erklære en tredjedel af jordens befolkning krig eller belære andre kulturer om, hvordan de skal opføre sig ved respektløs adfærd.
 
Måtte alle danskere i 2010 blive enige om, at respekten for andre mennesker er en højere værdi end den misbrugte ytringsfrihed.