Denys Finch Hattons grav i Ngong Hills

Artikeltype: Historier

Tema: Kultur og Underholdning

Denys Finch Hatton forbindes ofte med vores verdensberømte forfatter Karen Blixen, som han havde et forhold til. Og med filmsuccesen Out of Africa (1985) med Robert Redford, var det de færreste, som ikke længere havde et indtryk af, hvem denne dragende enspænder og eventyrer var.

 
Man kan sikkert indvende en masse kritik mod filmen. Som en bedre litterært orienteret engang sagde: ”Man skal ikke tro, at man lærer noget om det Blixenske univers ved at se den film”. På samme måde kan man sige om nærværende artikel. For den handler ikke som sådan om Karen Blixen eller Denys Finch Hatton. Men den er alligevel i Karen Blixens univers. Navnlig med hensyn til hendes fabelagtige evne til at bevæge sig mellem historie og fakta, mellem virkelighed og fiktion. 
 
Artiklen handler om det sted, Denys Finch Hatton blev stedt til hvile den 15. maj 1931, dagen efter sin død. For britiske Denys George Finch Hatton, yngre søn af den 13. Jarl af Winchilsea, officer og storvildtjæger, ligger begravet ved Ngong Hills i Kenya efter at være styrtet ned i Voi (mellem Nairobi og Mombassa) med sit gule to-personers fly af typen De Havilland Gypsy Moth.
 

Besøg i Ngong Hills
Under et endnu besøg i Kenya i februar 2009 fik vi denne gang lejlighed til at køre ud til Ngong Hills for at se Denys Finch Hattons grav. Vi boede hos bekendte i forstaden Karen små 15 km fra hovedstaden Nairobi. Ja, de boede endda på det, som havde været Karen Coffee Company Ltd.s omkringliggende jorde. Et enormt område. Som Blixen selv skriver i Den afrikanske Farm (p. 14): ”Jeg havde 6.000 acres Land paa Farmen, saa jeg havde meget Land tilovers, ved Siden af Kaffeplantagen”. Arealet svarer til ca. 27 km2.
 
Fra forstaden Karen er der ikke langt til Ngong Hills. Enhver, der har besøgt Den afrikanske Farm, ved da også, at man fra den vestvendte terrasse kan se op på det navnkundige bjerg, der har en kæmpehånds fire knoer trykket ned i bjergkarmen. Stammefolket Kikuyoerne bruger at forklare, at Gud har trykket hånden ned i bjerget.
 
Selvom afstanden mellem Karen og Ngong Hills er kort, skal man som fremmed tænke sig om. For området omkring Ngong Hills må ret beset betegnes som værende af usikker kaliber. Der er tale om et forholdsvist fattigt og socialt set spændt kvarter, og som endda ulykkeligvis dannede ramme om flere af opstandene under the post election crisis – den borgerkrigslignende tilstand, der fulgte resultatet af det kenyanske præsidentvalg i 2008. Vi valgte derfor at leje en ranger (politi-vagtmand) til at ledsage os fra Ngong by ud til Denys Finch Hattons grav i Ngong Hills. Det må anbefales andre.
 
På et bakkedrag efter godt fem kilometer af snoet jord- og asfaltvej fra Ngong by ankom vi til Ngong Hills.
 
Der er ingen skilte til at vise vej. Graven ligger godt gemt. Den er ikke en gang synlig fra vejen. Obelisken knap nok heller. (Den kommer jeg tilbage til). Vi havde næppe fundet den uden hjælp fra rangeren. Til gengæld er der en smuk stemning. Et stænk af fordums storhed hviler fortsat over stedet. Alligevel er det svært at forestille sig, at der har kunnet ligge løver på graven i 1930'erne – sådan som Karen Blixens kok, Kamante, efterfølgende refererede for hende, jævnfør Den afrikanske Farm (p. 305). For vi befandt os i et regulært beboelseskvarter omgivet af udstykninger, hække, træer og private huse. Måske mere blikskure end det, vi europæere normalt forbinder med begrebet huse. Karen Blixen fortæller: ”Der er en Løve og en Løvinde, som kommer der, og staar på Graven, eller ligger paa den, i lang Tid ad gangen”.

 
Familien til Kamante, Karen Blixens kok
Den dag i dag passes graven af familien til Kamante. Da hun forlod Kenya i juni 1931 for aldrig at vende tilbage, udstyrede hun Kamante med den opgave at passe gravstedet. Først senere lod Denys Finch Hattons storebror, den 14. Jarl af Winchilsea, opsætte en obelisk på graven. Den bærer fortsat indskriften: “He preyeth, well who loweth well both man and bird and beast”, som er fra Samuel Coleridges digt The Rime of the Ancient Mariner. For et intellektuelt menneske som Finch Hatton er det et smukt gravmæle. Karen Blixen fortæller om ham i Den afrikanske Farm (p. 194): ”Denys lærte mig Latin og at læse Biblen og de græske Digtere. Han kunne selv næsten hele det gamle Testamente udenad og førte Biblen med sig paa alle sine Ekspeditioner...”. Obelisken er af sten og står pænt, men som det fremgår af billederne, er den noget forfalden. Ligeledes det lille lyseblå skilt med omtalte digts uddrag. Selve skiltet er lyseblåt, men solmat. Graven er markeret med brosten i hjørnerne med en masse små lilla planter (min botaniske indsigt rækker ikke til at gætte på et navn).
 
Det var historiens vingesus, som vi blev en del af, da hilste på Kamantes barnebarn, Rosey, som nu var en ældre dame, og hendes eget barnebarn, Grace. (Jeg kunne ikke identificere deres efternavne). Mod en beskeden betaling tog de os ind i haven, hvor Denys Finch Hattons grav og obelisken er. Også samtalemæssigt viste den medbragte ranger sig nyttig. Vi behersker hverken swahili eller dialekt, og Kamantes efterkommere taler ikke et konversationsengelsk.
 
Såvel Rosey som Grace var venlige og imødekommende, og vi fornemmede, at de var opmærksomme på den arv, de administrerer. Så meget desto mere undrede det mig, at de begge oplyste om, intet at foretage sig for at gøre turister eller andre tilrejsende opmærksomme på gravens eksistens. De viser bare graven frem, når folk af sig selv kommer forbi. Noget, der sker sjældent, tilføjede Grace.

 
En story-teller
På vej tilbage til forstaden Karen var vi enige om, at det havde været en stor oplevelse at se Denys Finch Hattons grav. Det blev derfor mærkeligt punkterende at læse det venlige og kompetente svar fra den netop afgåede museumsdirektør for Karen Blixen-museet i Rungsted, mag. art. Marianne Wirenfeldt Asmussen. Hun skrev til mig: ”Graven er placeret på et jordlod, som blev matrikuleret til en vis Douglas Kimani, dengang Nairobi bystyre lod hele Ngong-området opdele i matrikler. Douglas Kimani er nu død, men han blev efter filmen Out of Africa (Mit Afrika) opmærksom på en stigende interesse i den ”sten”, han havde omme i sin baghave - og han begyndte at plante blomster, indhegne og tage entré. Det er hans efterkommere, I har mødt. Jeg selv har ofte mødt et stort talent for at fortælle historier i Kenya, og man skal måske tage historiefortælling som alvor, og opfatte oplysningerne om, at de mennesker I mødte, er Kamantes efterkommere som en kreativ del af fortællingen, og som jo gav jer en god oplevelse - alt sammen egentlig legitimt på de præmisser”.
 
Karen Blixen var en story-teller med evne for at bevæge sig mellem virkelighed og fiktion. Jeg tror, at besøget i Ngong Hills gav en meget større indsigt i hendes univers, end man umiddelbart finder i hendes litteratur.
 
Denys Finch Hatton levede fra 24. april 1887 til den 14. maj 1931. Han var født to år efter Karen Blixen.

 
Litteratur

Karen Blixen ”Den afrikanske Farm”, Gyldendal 1965.
 
Sara Wheeler ”Too Close to the Sun – The Life and Times of Denys Finch Hatton”, forlaget Jonathan Cape, 2006
 
Anastassia Arnold “Bror Blixen”, Politikens Forlag 2006
 
Beryl Markham ”West with the Night”, forlaget Virgo Press, 1984
 
Liselotte Henriksen “Karen Blixen – en håndbog”, Gyldendal 1988