Den velsignede vin

Artikeltype: Reportage

Tema: Mad og Drikke

Velsignelsen
Festen starter kl. 11.15 i Perpignans Katedral St. Jean. Her bliver ”le vin primeur” velsignet af ”le prêtre”. En fin ceremoni, hvor også repræsentanter fra de mange vinbroder-ordener i Roussillon området er til stede. Hver orden har sin festlige dragt, der lyser op blandt det talrige publikum. ”Primeuren” hviler trygt i en lille trætønde, der ligger på en primitiv båre bestående af to trækæppe med noget groft lærred imellem. Velsignelsen indbærer flere ritualer, som jeg ikke kender nærmere, Men det er meget ceremonielt og højtideligt. Derefter synges en salme, og så bæres ”Den velsignede vin” ud af katedralen i et farverigt optog, hvor alle ordensbrødrene samles i deres grupper. Lilla silkekåber, røde huer og grønne dragter følger hinanden. Udenfor på pladsen er solen kommet op over tagene, og det ligner en fest.
 

Vine og alkotest
Optoget fortsætter sin rute ad de små hyggelige gader i det gamle kvarter i Perpignan. Her er to gader reserveret smagning af den nye vin fra nogle af de mange producenter i området. De har stillet fint dekorerede boder op, og man kan se, at de glæder sig til at præsentere deres vin. For enden af ruten spilles der nu op til ”Sardane”, den traditionelle catalanske kædedans. Det er folkedragterne der lægger for, men snart blander publikum sig, og stemningen er glad.
Ved starten af den gaden, hvor vinboderne er opstillet, køber man sit smageglas Det koster 2 euro – og er et glas af en ordentlig kvalitet. Det har selvfølgelig den rigtige tulipanfacon, der gør at man smager og dufter vinen optimalt. I en bod på det modsatte gadehjørne uddeles der gratis alko-blæseballonner. Det er da betænksomt! Jeg putter en i lommen.
Så er jeg udrustet, og nu er det med at få smagt nogle vine. Mange producenter har både hvide, rosé og røde på deres primeur-program. Da vinen jo er helt ung og ikke indeholder meget garvesyre, er det de røde vine, der har den største udfordring. De hvide og rosévinene er friske og kan drikkes til flere forskellige formål: terrassevin, aperitif og lette retter. Men de røde, der traditionelt akkompagnerer mad, ja deres berettigelse kræver ligesom lidt mere end det friske og saftagtige. Jeg begrænser mig til de røde, da jeg nu engang har 40 km hjem i bil, og gerne vil smage lidt forskelligt. Selvom man kun lige nipper til vinen, så kommer der lidt indenbords hver gang.
 

Årgang 2009
Og jeg må sige, at 2009 er en god årgang! Der er både saft og kraft i primeurvinen – det lover sandelig godt for den type rødvin, der produceres over en længere periode – dvs. længere lagring og en lidt anderledes fremstillingsmetode (vinifikation). Det er fyldige og lidt kraftige vine, der kan lagres i 5 år eller mere.
For der laves virkelig gode vine her i Roussillon. Desværre har området stadig et ry hængende på sig, fra den gang de var masseproducerende af ”vin de table” vine eller underleverandører til bedre kvaliteter andre steder i Frankrig. Men gennem de sidste 15 år er der sket en markant ændring i holdningen til det at producere vin. Nu er det små og ambitiøse vinbønder, der investerer i ønologer, omstændige fremstillingsprocesser – dyrt udstyr og kvalitetsdruer. Det er hårdt arbejde, og man skal ville det af hjertet. De dygtige belønnes med fremragende vine, der sagtens kan konkurrere med nogle af de gode vine fra de kendte områder som Rhone, Bordeaux og Bourgogne. Og det ikke kun, fordi den meget rimelige pris på de gode vine herfra stadig afspejler, at området ikke er så efterspurgt endnu.
 
 

Favoritten
Jeg er nået igennem rækken af boder og har fundet min favorit. Det er et lille familie-foretagende, beliggende i hjertet af Roussillon. Landsbyen hedder Terrats, og på den stenede solbagte jord som omgiver den, har Domaine FERRER-RIBIERE fremstillet en vin, som jeg ikke engang ville bedømme til at være en primeur vin ved en blindsmagning - den har både fylde og karakter. Jeg sludrer med Flo, som er den ene tredjedel af foretagendet. Hun fortæller, at de er ved at gå over til økologisk produktion, og at det jo giver nogle nye udfordringer. De har lavet flotte vine gennem de seneste år og vundet både sølv- og guldpræmier ved landsdækkende udstillinger.
 
Jeg køber et par flasker, får shoppet lidt og henne ved min bil er det så, at jeg skal teste om jeg kan køre. Det blev oplyst, at der skulle være gået ½ time fra man havde drukket det sidste glas. Der er gået mere end end time – og testen giver ikke noget udslag. Turen går hjemad, og jeg glæder mig allerede til at nyde et glas af Flo's vin til pastaen i aften.
 
PS: Da jeg senere på aftenen chatter på Facebook med en god ven fra Norge og beretter om dagen, er hans forbavselse ikke til at skjule; I Norge bliver vinen forbandet af kirken!