Den store aften!
Artikeltype: Historier
Tema: Kultur og Underholdning
Jeg valgte i år at sige til min - forholdsvis nye - kæreste, at jeg ville sidde alene hjemme og se en masse godt tv. Har aldrig prøvet det før, men hører tit fra folk, at det er super-hyggeligt. Synes, det har været et meget turbulent år for mig, og jeg har ikke lyst til en kæmpe fest med en masse mennesker, jeg ikke kender. Det er den flok min kæreste plejer at være sammen med, som jeg ikke har mødt endnu. Han har så valgt at melde afbud - han vil hellere være sammen med mig, god dreng;-)
Dårlig mad og godt selskab
Så vi skal altså sidde som et gammelt ægtepar på henholdsvis 25 år og 27 år. Glæder mig helt vildt! Den fedeste nytårsaften, jeg har haft, var den alene med min søster, en masse dårlig mad og frygtelige hjemmelavede selskabslege. Billedet er fx fra den aften. Nå, men vi har aftalt, at vi begge skal lave en selskabsleg. Sidst lavede jeg pakkeleg, og det var super-sjovt, men jeg ved ikke, om jeg vil udfordre skæbnen og tro på, at det kan være sjovt at spille det kun to mand igen...
Undertøjs-straf
Jeg har i stedet valgt at lade mig inspirere af gode gamle 'Friends', I ved, tv-serien. Jeg har altså lavet noget research og fået nogle ting at vide om ham, som han burde vide. Fra hans familie og hans venner. Hvem ved fx ikke, hvilken størrelse ens mor bruger i sko, og hvornår ens bedsteforældre kyssede første gang?? Hvis han svarer forkert, er der en eller anden form for straf. Det bliver vel noget med at drikke nogle øl, men siden vi sidder helt alene, kan man jo godt lave det lidt sjovere. Han kunne jo blive tvunget til at sidde i mit undertøj i en time, hvis han ikke ved, hvad min ynglingsfilm er:-) (jeg ved det vist ikke selv, men det, han svarer, er helt sikkert forkert, hæ hæ)
Bussemand til dessert
Vil lige slutte af med vores menu: (vil og meget gerne høre jeres!)
Forret: lakseroulade, mums!
Hovedret: Racklet fra Tefal. Altså en masse lækkert og ikke tilberedt mad, man selv lægger på en pande, som står på bordet. Vildt hyggeligt!
Dessert: citronfromage. Prøver igen... Sidst jeg fik det, lavede min søster det, og det blev én stor, fast og rynken bussemand :-)
Og ellers bare en masse cosmo, champagne, øl, vin, irish osv...
Tror egentlig, det ender med, at blive en rigtig fed aften! Og hvis vi bliver trætte af hinanden, er det jo altid nemt at finde en fest på gaden klokken tolv.
Godt nytår allesammen :-)
Verdensdel
Europa
Land:
Danmark
























Hej Karoline, det kan da vist kun blive en god nytårsaften i år.
Jeg skal holde nytår med min mand og tre gode venner - en tradition må det vel kunne kaldes - det har været sådan i 13 år ....eller er det 14 ? Det er den store diskussion hvert år !
Vi skal ikke have citronfromage. Jeg har prøvet at lave desserten to gange i mit liv (det er faktisk min livret). Første gang til mit første barns barnedåb. Fromagen blev ca. 1 cm. høj og smagte vildt meget af citron. Anden gang (hvor dum kan man være) til mit næste barns dåb ! Ca. 1 cm. høj igen osv... Begge gange hentede vi is på en tankstation.
Jeg fik lidt inspiration af dine konkurrencer og ikke mindst straffe. Men det går ikke hos os. Min mand kan ikke straffes med at skulle drikke øl og han kan ikke være i mit undertøj !
Godt nytår til Karoline og den næsten nye kæreste og til verdenjournalister. Mit nytårsforsæt er at deltage lidt mere aktivt på denne fantastiske hjemmeside. Stor ros til folkene bag og tak for god musik i dag. Vi har danset i vores skisokker.
Susanne Hesner fra Hjørring
Susanne Hesner
Det gamle ægtepar var i Bilka i går og handle ind til den store aften....
Da vi skulle rundt og finde de ting vi manglede til hver vores selskabsleg endte der, fra min kærestes side, fiskesnor og balloner i kurven. Er vi mon ude i en god gammeldags ballonleg.... Hmm man kan kun gisne.
Er klar over at I venter, hvis muligt, endnu mere spændt nu, så jeg skal selvfølgelig nok holde jer opdateret!
Kh Karoline
Og glædelig Paris til Maria:-)
Karoline Larsen
Jeg er i år i Paris med en veninde og to af hendes veninder. Indtil nu har vi udforsket byens barer, men i morgen står den på særlig nytårsmiddag (jeg kender ikke menuen), hvorefter vi går videre mod Eiffel tårnet med hver vores champagneflaske og godt humør. Mon ikke vi finder en at kysse kl. 24???
Godt nytår til alle verdensjournalister fra Paris.
Maria Stagholt Rose
Den citron-formage var da fuldstændig perfekt (hvis man ser bort fra en bund meget lig en stor, gul vingummi) . Jeg tror bare ikke, det er meningen, at min generation skal involvere sig med sager som husblas... Hedder det overhovedet det? Held og lykke med det...
Ha' en fantastisk nytårsaften
Kathrine Hesner
Indsend kommentar