21 dage
Artikeltype: Debat
Tema: Kultur og Underholdning
30 års forskning var gået forud for denne to timers forelæsning, dog har jeg på fornemmeren, at psykolog Martyn Newman også sikrede sig en bog-kontrakt, og at 30 års arbejde ikke kun var for min og 200 andre morgenfriske lønslavers fornøjelse. Men jeg ved det da ikke med sikkerhed!
4 uduelige målings-grupper
Alder, IQ og økonomisk velstand har ingen direkte indflydelse på folks glæde. Dog mindes jeg at have oplevet enorm glæde, da jeg som 16-årig (ung og naiv, læs: mindre begavet!) scorede mit første job i A-Z og forøgede min egen-kapital med flere 100 procent. Jeg må konkludere, at jeg er undtagelsen, der bekræfter reglen - og dog. For da jeg opdagede, at jeg skulle foretage ligegyldige sammenfoldninger af beklædningsgenstande på uendelige lange hyldepartier, fortog den tidligere eufori sig i omvendt proportion til timerne på lønsedlen.
Relationer blev præsenteret som den fjerde eksponent, der kan have en indflydelse på folks begejstring. Men Mr. Martyn afviste denne teori, da der ikke forelå nogen målinger på folks glæde, FØR de indgik et forhold, og således ved man ikke, om folk, der er glade i et forhold, var glade, før de var i et forhold, og om de i grunden var gladere, før det førnævnte forhold indtraf. På dette tidspunkt i foredraget oplevede jeg en indre diskussion, for jeg vil vove den påstand, at mænd generelt set er gladere i et forhold end kvinder, da de nu ikke behøver at vaske eget tøj, stryge egne skjorter eller tilberede egen fortæring! Kvinden kan i visse tilfælde dog også være gladere efter indgåelse af forhold, eftersom hun nu har konstant adgang til ildelugtende vasketøjskurv, dårlige jokes og Foxtel sportskanaler.
Glædes-gener
Men det endelige resultat af glade folk er genetisk bestemt. Hvis du tilhører den befolkningsgruppe, der bruger venstre hjernehalvdel, så er du et gladt menneske, for den venstre hjernehalvdel er positiv, optimistisk og lys. Hvis du derimod er så uheldig at tilhøre højre hjernehalvdels-brugere, så er du disponeret for et liv i dyb depression og total negativitet, medmindre du får enorme stimulanser, evig ros og konstant opmærksomhed, og der er stor risiko for, at du bliver til stor irritation for venstre hjernehalvdels-brugere og forpester deres ellers lyse sind.
Nu tænker du måske: Det er da også død og ødelæggelse det hele. Men så har du nok afsløret dig selv som en højre hjernehalvdels-bruger, for venstre hjernehalvdels-brugere vil udtænke en løsningsmodel a la Martyn Newman.
Fra Hood til Castro
I positivitetens og produktivitetens navn skal alle ansatte motiveres, for som udgangspunkt ved vi ikke, hvem der er røvere og, hvem der er soldater. Og i grunden ved vi heller ikke, om røverne er de onde, eller om det i virkeligheden er soldaterne, men det er en helt anden diskussion, der kræver visuel brug af grafer med Robin Hood i den ene ende og Fidel Castro i den anden!
Motiveringen vil være mest succesfuld, hvis vi forstår hinandens værdier og vores følelsesmæssige reaktioner. Vi skal fejre vores menneskelighed, og chefer på alle verdens arbejdspladser skal hacke sig vej ind i vores følelsesregister og få os til at tro, at verden kun er ude på at gøre os det godt. En omvendt konspirationsteori, der lyder bedre på engelsk: The world is conspiring to do me good!
Om alt det her på en måde bare er en fis i en hornlygte? Det virkede rigtig godt som en pep-talk, og jeg følte mig inspireret og motiveret… I et par timer.
Forandring på 21 dage
Men det, som blev hos mig efter foredraget, og som jeg har tænkt over hele weekenden, er: Alle vaner bliver skabt på 21 dage. Ny læring bliver sluset ind på 21 dage. 21 er det magiske tal, som ændrer vores bevidsthed. Martyn Newman påstår, at vores “Selv” er som et hav af følelsesmæssige vaner - en meget lyrisk beskrivelse af vores til tider overdramatiserende og sindsforvirrede, emotionelle “jeg’er”, men hans forskning har fundet ud af, at eftersom vi er én stor følelse, så tager det 21 dage for vores hjerne at registrere en gentagelse som en følelse. 21 dage før gentagelsen, hvad det end er, er blevet en reaktion på en stimulans, og vi behøver ikke længere at tænke over det for at gøre det!
Tid til et eksperiment...
Jeg vil prøve at se, om det virkelig forholder sig sådan, at 30 års forskning taler sandt.
Jeg foreslår, at vi alle sammen over de næste 21 dage foretager os en repetition af noget nyt og ser, om det virker: lærer et nyt sprog, en sportsaktivitet eller står op, når vækkeuret ringer i stedet for at trykke på udsæt-knappen fire gange og løbe rundt som en skoldet skid hver eneste morgen. Jeg ved i øvrigt ikke, om man kan skolde en skid og i det tilfælde, at man kan, vil det så få den til at løbe hurtigere?
Jeg håber, du vil være med til dette lille eksperiment og vælge en repetition, og jeg glæder mig til at høre, hvordan det gik for dig. Men ikke noget med at snyde og vælge at spise otte stykker fyldte chokolader hver dag i 21 dage, fordi - sjovt nok - så tror jeg nemlig ikke, at det tager 21 dage, før præcis den slags bliver til en vane. Det er nok lidt mere som i eventyret, hvor det magiske tal er tre!
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-
About Sara Hansen Earley
Verdensdel
Asien
Land:
Australien






















Kommentarer
Glorien er nu møgbeskidt
Det er mildest talt gået utroligt dårligt.
Nå - jeg prøver igen.
Jeg tager på en miniferie lørdag til onsdag, så derfor: Fra den 12. nov og 21 dage frem ikke snooze om morgenen. Jeg vil stå op, når uret ringer. Jeg vil heller ikke spise mere chokolade, men derimod drikke meget rødvin.
There!
Go morgen, go morgen
Kathrine
Jeg har ogsaa staaet op en halv time foer hver morgen i 2 dage!! Jeg har naaet saa meget om morgenen, det er vildt dejligt. Men jeg er konstant sulten!
Chokoladen har jeg holdt mig fra, men roedvinen, det er en anden historie.
Pudser lige min glorie...
Hej allesammen. Mit navn er Kathrine, og jeg er snoozer.
"Hej, Kathrine"
Jeg har ikke snoozet i TO DAGE nu! Abstinenserne klarer jeg med chokolade (Sara, hvad sagde ham den kloge mand om erstatnings-problematikken; at man afløser én dårlig vane med en anden?). Den første morgen vågnede jeg dog om natten og syntes, det var utroligt synd for mig, at jeg skulle op 'lige om lidt', så jeg stillede vækkeuret til kl7.30 i stedet. Men det er vel ikke snyd? Det er vel bare en form for fortolkning af reglerne, tænker jeg...
Jeg har allerede opgivet
Jeg har allerede opgivet forsoeg nummer 1, som var at smile til 2 fremmede mennesker hver dag. Der er ikke nogen der vil smile igen og det er for traelst!!
Nu bevaeger jeg mig over til udfordring 2, som er at staa op 1/2 time foer hver morgen.
Og udfordring 3 som skal starte i naeste uge skal vaere at koere en lille tur hver dag, saa jeg bliver en rigtig god billist - inden jeg tager hjem til DK til jul og koerer i den forkerte side.
Hvordan gaar det med jeres udfrodringer?
Sara
Super skrevet! Jeg sidder
Super skrevet! Jeg sidder allerede og tænker over hvad min repetition skal være. Jeg melder tilbage om hvordan det er gået.
Okay så...
Jeg er jo meget barnlig, og når der stilles en udfordring, så må jeg tage den (en kvalitet, der ofte er endt i nogle rigtig trælse situationer, men det er en anden historie!).
Så, Sara... Lad det komme an på en prøve. Jeg vil i totalt mangel på krative evner stjæle fra din artikel:
Jeg vil i de næste 21 (arbejdsdage - weekendfri er vel ok i denne forbindelse?) stå op, når vækkeuret ringer kl. 7. Jeg vil ikke snooze indtil kl.7.45, spæne rundt, tage mascara på i elevatoren, løbe i zigzag over mark mellem hundelorte for at nå at hoppe ind i MermaidsRadios anden studievært, Torbens, bil kl. 8.01, så vi kan lave dagens radioprogram kl. 8.30.
Hvad er din dårlige vane?