Tasmanien er Maryland

Artikeltype: Reportage

Tema: Rejser og Natur

 
”You are Danish?”
Lyder spørgsmålet på en bekræftende måde - og straks er samtalen drejet ind på Danmarks Kronprinsesse.
Som dansker oplever man meget hurtigt Kronprinsesse Marys popularitet i Tasmanien - og den i forvejen store venlighed, der er kendetegnende for den tasmanske befolkning, vil slet ingen ende tage.
 
Hele 22 procent af Tasmanien er nationalparker, hvor kæmpe ur- og regnskovsområder - og hele øer er fredet.
Tasmanien er ca. 1½ gang større end Danmark og består af mange bjerge, der mest strækker sig fra Midttasmanien og vestover. Dog er der ”en større bakke” lige udenfor hovedstaden Hobart. ”Bakken” hedder Mt. Wellington og er på 1200 meter.
Syd for Hobart ligger øen Bruny Island, en rigtig sydhavsø, hvor den navnkundige kaptajn Cook i sin tid gik i land på Adventure Bay, på øens østlige side.
Bruny Island har alt det som en nordboer forbinder med en sydhavsø, - og Stillehavets store bølger, der lander med et mindre ”tordenskrald” ind mod de store sandstrande, fuldender hele dette billede.
For en fritidsdykker er dette stedet, hvor dyrelivet, skønheden og udfordringerne under havet, har en sådan effekt, at tænderne løber i vand, så der opstår en akut fare for, at personen vil drukne under udøvelsen af sin hobby. Jeg er ret sikker på, at vor egen Kronprins Frederik vil skrive under på denne påstand.
 
Midt i Tasmanien ligger Cradle Mountain, et helt fantastisk bjerg- og naturområde, som kan tage pusten fra selv den største naturelsker. Længere vestpå kommer Queenstown, hvor den gamle jernbane igennem regnskoven stadig er aktiv. Den gamle jernbane ender i byen Strahan, som samtidig er byen hvor Gordon River ender. På Gordon River går turen langt ind i regnskoven, hvor flodvandet er et kæmpespejl for regnskoven – en helt fantastisk oplevelse.
 
Overalt er der udsigtspunkter fra højdedragene. Adgangsvejene er holdt på et niveau, som gør en bornholmer grøn i hovedet af skam, når han tænker på trapperne ved Helligdomsklipperne og lignende steder på Bornholm. Når man så samtidig sætter dette op imod skatterne i Australien og Danmark, ryger forståelsen langt ned under frysepunktet.
 
Når flyet så igen letter fra lufthavnen i Hobart, og turen atter går nordpå, forstår jeg langt bedre, at Kronprinsessen savner sin barndomsø.