Store og dyre tanker


Torben Riises billede

Af Verdensjournalist Torben Riise - 12 februar 2010

Artikeltype: Klumme

Tema: Penge og Erhverv

Tænketanke er blevet et forbindelsesled mellem viden og handling – og deres indflydelse rækker langt ind i samfundsmaskineriet

Tænketanke er blevet et forbindelsesled mellem viden og handling – og deres indflydelse rækker langt ind i  samfundsmaskineriet.
    Det er derfor ikke for ingenting, at tænketanke kaldes “regeringernes forkontor.” Verden over, men især i USA, rekrutterer regeringer kandidater til både administrative og politiske poste fra disse institutioner.
     Det anslås,(*) at der er omkring 5.500 tænketanke i verden, og de dækker alt fra krigen imod terrorister og Wall Street-krisen til globale klimaproblemer og medicinsk teknologi.
     De fleste er urokkeligt uafhængige, mens nogle af dem har stærke partipolitiske holdninger, nogle har budgeter over 100 millioner kroner, mens andre er små virksomheder, men de har et til fælles: De formulerer politiske løsninger til nogle af tidens vigtigste og mest komplekse problemstillinger. De er med andre ord forbindelsen mellem viden og handling, og de udgør en industri i hastig vækst.
     Oplistningen nedenfor er baseret på input fra Pennsylvania University, som bad universitetsfolk og industrieksperter verden om at identificere de ledende tænketanke inden for forskellige områder.
 
Indflydelse på politik
     En stor gruppe af tænketanke tiltrækker regeringskontrakter. Blandt de mest kendte er sværvægteren Rand Corporation i Californien, som med et budget på 1.5 millarder kroner er fem gange stor som den næststørste, Brooking Institution. I denne gruppe finder vi også et af de få Sydamerikanske firmaer, Fundeçao Getulio Vargas i Brasilien.
      Blandt de politisk orienterede tænketanke, hvis studier altid vækker opsigt, finder man den yderst konservative Heritage Foundation. Dens indflydelse er skabt gennem effektiv markedføring og dens naboskab til Congressen i Washington. I den anden ende af spektret findes det innovative, liberale Cato Institute, begge i Washington, samt Adam Smith Institute i London.
     Sydamerika og Afrika er povert repræsenteret. Udover Fundeçao Getulio Vargas tiltrækker kun Center for Conflict Resolution i Cape Town og Al-Ahram i Cairo opmærksomhed.
 
Danmark med på listen
     Danmark er flot placeret i crème-de-la-crème gruppen af  tænketanke, de akademiske. På blot syv år og igennem international symposier af høj kaliber om blandt andet transnationale aktiviteter og diaspora har Danish Institute of International Studies i København opnået en plads ved bordet med de fineste instituter i verden. DIIS er i selskab med berømte Brookings Institution, som specialiserer sig i udenrigs- og Mellemøstpolitik samt sundhedspolitik og byudvikling; Brookings anerkendes som en af de drivende kræfter i amerikansk politik. I samme gruppe finder man også Carnegie Endowment for International Peace.
     Det svenske Stockhom International Peace Research Institute har en flot placering på listen over Aktivist tankene, hvor vi også finder Amnesty International.
     De fleste tænketanke er veletablerede institutioner, men der er kommet nyt blod ind i industrien i de seneste 5-10 år, primært i Europa. European Council on Foreign Relations med dets Nobelpris-vindere og tidligere toppolitikere i staben samt Bruegel (begge i Bruxelles) er to fremtrædende eksempler.
     At tænketankene fortsat vil spille en stor rolle i politiske løsninger ses alene af det forhold, at mange forhenværende ministre sidder i disse tanke, og at de ofte er placeret dør om dør til ministerierne.
     Man kunne derfor med god grund også kalde dem “regeringernes fratædelseskontor.”
 
(*) Denne artikel bygger på oplysninger fra Pennsylvania University/Dir. J. McGann)
 

Glad for at du kunne lide den. Tak. T

Torben Riise

Tak for den meget interessante artikel.

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <b>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder

Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.
Verdensjournalist
Torben Riises billede

Verdensdel
Nordamerika

Land:
USA

Randi Krog Belseth
Randi Krog Belseth
Karoline H. Larsen
Administrator
Pernille Thorup Christensen