Så skyd mig dog

Artikeltype: Klumme

Tema: Sport og Fritid

Jeg var til teambuilding på Hjemmeværnsgården i Nordjylland forleden. Var nødt til at deltage, da det var alle ledere i vores område, der var inviteret. Mine afdelingsledere var også med. Jeg var i mit pæneste tøj og ikke særlig hensigtsmæssige sko. Der skulle laves 6 hold, og der var en hjemmeværnsmand til hvert hold.
 
Stod og overvejede at smutte og så komme tilbage til aftensmaden, som vi var inviteret til. Men pludselig gik en af hjemmeværsmændene rundt og pegede på os:
– 1, 2, 3, 4, sagde han 
Pludselig var jeg til min skræk med i gruppe 2, og vi begyndte straks at marchere ind i skoven. De andre havde skiftet tøj og kunne bedre overleve det lurende torden- og regnvejr, der var undervejs.
 
 
Vi nåede til den første post, og de første regndråber var store som en kop vand. Jeg stod bagerst – tættest på skovstien - da det største tordenbrag kom, efterfulgt af kaskader af vand. Jeg blev gennemblødt fra yderst til inderst på få minutter – jeg har ikke været så våd siden jeg var barn.

Den første post var noget med nogle reb mellem nogle grene, som vi skulle kravle eller løftes igennem uden at røre rebene – det var jo teambuilding !

Så deserterede jeg – i langsomt Frank Hvam-løb ned af skovstien, mens jeg passede på, at mine fine, hvide bukser ikke blev bladrede af mudder. Ned til bilen og kørte derfra. I bakspejlet så jeg en leder fra hjemmeplejen med hjelm på vej ned af en rapellingvæg!!!!!
Jeg havde truffet den rigtige beslutning.
 
Hjem til det tomme hus på Nørre Torv. Min mand var ikke hjemme, for jeg skulle først slutte dagen ved 22-tiden (heller ikke lige mig !). Jeg fønnede håret og tog alt tøjet af og natkjole på, mens jeg sad og overvejede næste skridt. Skulle jeg desertere helt eller køre tilbage efter to timer til aftenarrangementet? Jeg valgte det sidste og ankom frejdigt ind i lokalet, hvor alle de seje sad indsvøbt i håndklæder.
 
Jeg sagde: bare skyd mig!