Privat "Chef cuisinier" for en aften

Artikeltype: Reportage

Tema: Mad og Drikke

Min soen paa 15 er ven med Pierre, der gaar i 1.g paa et hotelleri-gymnasium. Pierre vil vaere kok, mere specifikt den, der laver ”fonds” til dagens retter. Det skulle vaere en meget speciel og ansvarsfuld post, men hvad ved jeg om det, jeg der bruger mindst mulig tid i et koekken. Specielt hvis det drejer sig om madlavning, kager gider jeg godt bage. En gang imellem... Og Pierre bager ogsaa, for hans far, der selv er kok, synes det er bedst indtil videre, at den finere madlavning forbliver hans domaene i hjemmet.
Pierre bor i nabo-opgangen og kommer ofte hos os. Og det er da ogsaa sket indtil flere gange, at han er kommet, naar jeg lige har bagt efter en dansk opskrift, saa han er blevet underlagt indtil flere smagsprover. Hindbaersnitter, kanelsnegle, ja endda lagkage. Soed og velopdragen som han er, smager han gerne og siger ogsaa, det er interessant... men han har endnu aldrig bedt om en af mine danske opskrifter...
Eksamenstiden er paa trapperne - ogsaa for kommende mesterkokke. Paa tirsdag skal 12 drenge lave mad, side om side i skolens store koekken med de samme ingredienser og opskrift til raadighed. De skal lave forret, hovedret og dessert paa tre timer. Og hvordan ”laeser man til eksamen”, naar det drejer sig om noget saa haandgribeligt som at lave mad? Man gaar naturligvis i koekkenet...
Pierre spurgte mig, om han maatte komme hos os en aften for at ”laese til eksamen”. Og hvem vil sige nej til at have en privat mesterkok for en aften, specielt naar man synes madlavning er rent tidsspilde?! Jeg fik indkoebslisten og dermed ansvar for at alle ingredienser var til raadighed . Jeg havde soerget for det hele dagen i forvejen, saa den unge mand kunne gaa direkte i koekkenet naeste aften. Det er da det mindste, man kan goere;)
Saa da jeg kom hjem i gaar, duftede der allerede herligt. Pierre havde taget sin kokkeuniform paa med sit navn ”Pierre Robert” broderet paa brystet, og stod der i mit minimalistiske koekken og jonglerede med gryder, pander og skarpe knive (hans egne medbragte, naturligvis, han kender jo vores koekkenudstyr...). Musikken koerte med mange flere decibel, end det ellers er tilladt naar jeg kommer hjem fra arbejde, men for en gangs skyld syntes jeg bare, det var hyggeligt.
Mine to drenge og jeg selv gik nok lidt i vejen, for vi var jo nysgerrige efter at se, hvordan man laver rigtig mad, og der skulle jo ogsaa snakkes om alt muligt andet. Men det saa ikke ud til at genere kokken. Det var imponerende at se, hvordan han satte tingene i gang - den ene efter den anden - saa alt passede sammen i sidste ende. Der blev snittet og skaaret, svitset og kogt, mens snakken gik. Og Pierre formaaede at fjolle og grine og fortaelle om sine fremtidsplaner og skolen midt i eksamenslaesningen.
Vi fik endda tid til at drikke aperitif, inden vi gik til bords, der i dagens anledning var daekket med husets fineste dug, servietter og de paene glas.
Laksetaerte til forret og kyllingelaar med glacerede loeg og julienneskaarne groensager til hovedret. Paa en hverdagsaften med skole og arbejde naeste dag, var der dog ikke tid til at Pierre ogsaa lavede eksamensdesserten, saa den del havde jeg paataget mig at staa for. Og Pierre slap ikke for det danske islaet: vi fik joerdbaer med floede... Og trods det overdaadige maaltid tog han flere gange (jeg holdt op med at taelle paa et tidspunkt), saa maaske der en dag, naar Pierre er blevet chef cuisinier, bliver sneget et nordisk islaet ind paa menuen...