MRSA epidemi undervejs?

Torben Riises billede
Printer-friendly version

Artikeltype: Klumme

Tema: Sundhed

Den kaldes “super-bug” og spreder sig fra hospitaler til alle dele af samfundet


MARSA, eller mere korrekt, MRSA – methicillin resistent Staph Aurerus, er bedst kendt som bakterien, der forårsager “hospitals-infektioner.” MRSA er den mest udbredte af alle bakterier, men det er ikke i sig selv hverken nyt eller foruroligende.
 
Det som vækker bekymring er, at MRSA er ved at være resistent overfor stor set alle antibiotika inclusive methicillin, som hidtil har kunnet bekæmpe den effektivt. Derfor er MRSA begyndt at brede sig fra hospitaler til landbrug (og måske fødevarer), skoler, plejehjem og mange andre dele af samfundet.
 
Infektioner forårsagtet af MRSA er ofte dødelige. MRSA findes primært på huden; symptomerne er små rødlige pletter eller knopper, som mest ligner mygstik og andre insektbid. Men de kan udvikle sig til bylder og kan inficere sår og andre læsioner, og trænge ind i kroppen og forårsage dødelige infektioner af knogler, led, hjerte og lunger. Infektionerne spredes gennem fysisk kontakt, og personlig hygiejne er den primære måde at bekæmpe spredningen på.
 
Bogen Superbug – The Fatal Menace of MRSA er netop lanceret af forfatteren Maryn McKenna, som kalder situationen den mest faretruende siden AIDS. “Sundhedssektoren har ignoreret MRSA i mere end fyrre år, selvom nogle har brugt deres liv på at finde en kur mod sygdommene. Nu er det på tide at befolkningen bliver oplyst om faren.”
 
Vi er stort set uvidende om problemet og erkender det først, når det er for sent. McKenna mener befolkningen selv skal tage affære. Vi skal også forlange at hospitaler/sundhedspersonale er ærlige med hensyn til rapportering af MRSA infektioner på deres hosptitaler. Vi skal faktisk have mod til at spørge lægen og alle andre, som kommer ind på en hospitalsstue, om de har vaske hænder.
 
Det er ikke altid lige nemt – men det er i stigende grad nødvendigt
 

Kommentarer

Flere af dine informationer

Flere af dine informationer er overdrevne, misledende eller direkte forkerte. Da jeg ved en del om emnet, syntes jeg efter at have læst dette, at jeg burde skrive en kommentar om det.
For det første, en mindre ting. Det kaldes ikke MRSA, medmindre det er en stamme der allerede er methicillin-resistent, og sætningen "MRSA er ved at være resistent overfor stor set alle antibiotika inclusive methicillin" giver dermed ikke helt mening (dette er hovedsagligt sprogteknisk). Det er dog stadig ukorrekt at antyde mængden af antibiotika stammerne er resistente for nødvendigvis er stigende.
Dernæst er udsagnet "MRSA begyndt at brede sig fra hospitaler til landbrug (og måske fødevarer), skoler, plejehjem og mange andre dele af samfundet" direkte ukorrekt. Mens det er korrekt at MRSA er begyndt at blive set i andre dele af samfundet end hospitaler, så er det ikke tilfældet at det "breder sig" fra hospitaler. Mange af de stammer der ses i samfundet og landbrug (IKKE i fødevarer, ingen studier peger på dette) har udviklet sig uafhængigt af stammer set i hospitalssammenhæng. Dette kan tydeligt ses ved analyse af DNA cassetten der giver methicillin resistensen.
Sidst bliver det skrevet at "MRSA findes primært på huden; symptomerne er små rødlige pletter eller knopper, som mest ligner mygstik og andre insektbid." Problemet med dette er blot, at langt størstedelen af MRSA bærere (eller Staphylococcus aureus bærere generelt) ikke vil have nogle symptomer.

Kilder:
Er i færd med at skrive specialle i dette områder. Kan give reference list over mine udsagn hvis spurgt.

Mvh.
Emil Nielsen

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.