Mexico - bagsiden af medaljen 2.

Heidi Borums billede
Printer-friendly version

Artikeltype: Historier

Tema: Politik og Samfund

Mexico - hvor korruption er hverdag.

I Danmark forbinder vi ordet korruption med noget negativt, noget alvorligt og meget ulovligt. Det er noget som de færreste danskere stifter bekendtskab med, fordi vi efter alt at dømme er et af de mindst korrupte lande i verden.

 

De fleste eksempler har jeg fået fra min kærestes skole. Han arbejder som underviser på en skole her i Querétaro, tilsyneladende én af de bedste i staten. Det er en skole der underviser elever fra børnehaveklasse til gymnasieniveau. En skole der har et godt ry, mange og ret dygtige elever. Ja hvis man altså ser på den test, hele landets skoler lige har deltaget i. Det er en slags eksamen, der deles ud til alle Mexicos skoler for at vurdere, hvor på en national skala, hver skole individuelt ligger. Altså groft sagt, om de har dygtige eller uintelligente elever (hvilket jo igen fortæller, om selve lærerne, skolen i helhed som værende en uddannelsesinstitution).

 
 
Skolen klarede sig i testen ret godt, dvs. efter at have ”bortvist” de 9 dårligste elever, for netop at hive gennemsnittet op, ja så klarede skolen sig helt formidabelt. Er det ikke grotesk, at det kan lade sig gøre, at det er så naturligt, som at gå på toilettet når man er trængende? Det viser sig, fortæller min kæreste, at de har haft et møde på skolen, lærerne og direktørerne (som også er ejere af denne skole). Et møde, hvor de blev fortalt, at denne test skulle foregå henholdsvis mandag og tirsdag, og at de (direktørerne) ville have, at disse 9, mere eller mindre dårlige, elever ikke skulle tage testen. For at dække over deres egen helt igennem dårlige måde at handle på, blev der arrangeret et museumsbesøg for nogle ”særligt udvalgte” elever, således ville disse ikke føle sig diskrimineret ved ikke at deltage i testen. Hmm og jeg tænker, hvordan kan det lade sig gøre, at man kan hive 9 elever ud af forskellige klasser, uden at nogen stiller spørgsmålstegn ved det?
 
Her kommer det så igen – FRYGTEN - frygten for at blive afskediget er større end lysten til at anmelde korruption. I forvejen er det et korrupt samfund i sig selv (skolen), direktørens niece er ansat som sekretær, hun er den eneste, der får lov at holde ekstra fridage ud over de allerede planlagte. Direktørens veninde er ansat som lærer, ja stakkels elever, en lærer der på ingen måde er uddannet lærer. En underdirektør, som vist også har relationer til direktøren, fik lige lyst til at prøve at undervise i etik og værdier, så han tog et fag fra min kæreste, og dette selv om han heller ikke har nogle pædagogiske evner, men blot fordi ”det kunne da være sjovt at prøve, og så kan jeg også skrive dette på cv’et”.
 
Jeg sidder forarget med åben mund og polypper hver gang min kæreste fortæller nye historier, og jeg spørger ham gang på gang, men hvorfor siger du ikke noget? Vi er vant til derhjemmefra, at bliver man uretfærdigt behandlet, så siger man fra. Men vi har regler derhjemme, en fagforening i ryggen, og medarbejdere der som oftest bakker os op! Her er alt de fleste har: En fyreseddel og et spark i røven!
 

Kommentarer

det var sgu da lige godt grov

det var sgu da lige godt grov

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.