Ja, vi elsker dette landet!

Artikeltype: Reportage

Tema: Dansk i Verden og Integration

En ny start
 
Det var en meget, meget kold dag tidligt i marts, og vi var lige ankommet med færgen fra København til Norge - vores nye hjemland! Mine to børn fra tidligere forhold, og min nye - norske - mand.
 
Det var lidt af en omvæltning pludselig at skulle bo i Norge. Specielt med tanke på at vi hele tiden havde forventet, at vi skulle leve vores liv sammen i Danmark. Men når jobmulighederne viste sig nærmest umulige for min mand i Danmark, var vi nødt til at prøve lykken den anden vej rundt. Ikke fordi det gav pote for mig sådan lige med det samme, men mine chancer for job var større i Norge, end min mand havde for job i Danmark.
 
Derfor gik jeg frivilligt gennem en længere, lettere afsindig periode i Danmark, med at få afviklet alle mulige og umulige forbindelser og forpligtelser - til fordel for en fremtid i Norge.
 
Ledighed og job
 
Jeg har altid arbejdet, og det var derfor underligt for mig pludseligt at være hjemmegående husmor. Underligt, men ikke uudholdeligt. Egentlig hyggede jeg mig jo ganske godt hjemme og fik ligesom mulighed for at føle mig rigtig til rette i mine nye omgivelser. Skæbnen ville jo også, at mine to børn fik sig en lillebror, og dermed blev tiden hjemme også optaget med en barselsperiode.
 
Det kreative kriblede dog under overfladen, og jeg forsøgte mig med mit eget lille enmandsfirma i en periode. Dog måtte jeg sande, at jeg er bedre til det kreative end det administrative.
 
Men jeg fik ikke lov at trille tommelfingre alt for længe. Pludselig meldte sig nogle ferievikarjobs inden for den grafiske branche, og jeg slog til med det samme. Jeg så på det som mit trinbræt ind på det norske arbejdsmarked og håbede, at det ville føre til mere. Sommeren nåede såmænd kun lige at gå på hæld, før jeg fik mit allerførste fuldtidsjob i Elverum.
 
Jobbet var dejligt at få, - men det krævede at vi flyttede igen. Det lå lidt for langt væk fra Brumunddal til, at vi kunne få hverdagen til at fungere fornuftigt. Min mand stod dengang også foran et karriereskift, og vi ville da begge komme til at pendle til og fra job. Og det er én for mange, når man samtidig har tre mindre børn.
 
Så vi rykkede pælene op endnu engang og flyttede østover.

 
Mellem skove og fjelde
 
Elverum er noget helt andet end Brumunddal. For det første er det en decideret by med alle de indkøbsmuligheder, du nu måtte ønske, arbejde, fritid og underholdning. Desuden gennemskæres den af en af Norges længste elve, nemlig Glomma. Elverum ligger ligesom i en ”gryde” med masser af nåleskove og fjelde omkring sig. Dyrelivet i de omkringliggende områder er også omfangsrigt, med elge, bjørne, ulve, gauper (på dansk er det los) og jærv. I skovene findes også urfuglen Tiur, som dog for længst er uddød i Danmark.

 
Hver årstid har sin charme, som så mange andre steder i verden. Vinteren er barsk og kold og kan for en jyde som jeg godt virke temmelig lang og sej. Seks måneder med is, sne, spejlglatte veje og sprængkulde med op til tredive til fyrre minusgrader kan godt være lidt af en prøvelse.
 
Foråret og sommeren er varm, grøn og næsten glitrende, når solen rammer de mange søer og får skovene og fjeldene til at virke endnu mere magiske, end de i forvejen er.
 
Min personlige favorit er efteråret, hvor alting skifter farve, bladene falder af og solen hænger lavt på himlen. Det er lidt som at sammenligne årstiden med ”den blå time” på døgnet, hvor eventyret og mystikken sætter ind.

 
Jagt er en stor del af den norske kultur, og i perioder er der ligefrem mangel på folk på arbejdspladserne, fordi folk er på jagt. Om efteråret er det elgjagten, som er altoverskyggende. Så er det resten af kollegerne, familierne og bygdeboere, som stiller op og tager over i de uger, hvor jagten står på. Sidste år læste jeg om en borgmester, som midlertidigt havde taget tjansen med at være skolebuschauffør i et par uger. Jagten er vigtig i Norge - nogle steder mere end andre!
 

Norge vs Danmark
 
Der er forskellige opfattelser af ”Ola Nordmann” (norsk pendant til ’Hr. og Fru Danmark’) som sådan, men fællesnævneren, synes jeg, er, at nordmændene godt kan være en anelse vanskelige at komme tæt ind på livet af. Der skal ligesom arbejdes lidt ekstra for at oparbejde tillid og venskab i lokalsamfundet. Men de er udmærket selv klar over netop dette faktum! Faktisk er den gængse nordmand frygteligt imponeret over danskerne og deres frimodighed. Især den danske humor fremhæves ofte, vores selvironi og glimt i øjet, som nordmændene så gerne selv ville besidde noget mere af!
 
Men er man så endelig kommet inden for havelågen hos vores norske naboer, så er der heller ingen grænser for gæstfriheden. Og man kommer langt med enkelte gloser på norsk, og så gør det ikke noget, at resten klares på dansk.
 
Jeg kan godt tale norsk, omend med ”en pisk over nakken”. Med tre børn i huset og familie i Danmark er jeg ganske optaget af at tale dansk i det daglige, så ingen af børnene glemmer, at de også er danske. Mine to ældste taler og forstår både norsk og dansk. Mindstemand, som er født her i Norge, forstår uden problemer dansk, men taler udelukkende norsk. Men bare dét med forståelsen af et andet sprog, synes jeg egentligt, er ganske imponerende med tanke på, at han kun er fire år gammel.

 
(1/2)