Første flyvning over Øresund - 1910

Artikeltype: Historier

Tema: Kultur og Underholdning

Den 17. juli 1910 var vejret omsider perfekt.  Aviatiker Robert Svendsen startede. Han var alene i lufthavet og på vej ind i historiebøgerne
 
Hvem kender ikke den sukkende fornemmelse af ærgrelse det er at stå i en lufthavn og konstatere, at ens flyrejse forsinkes? Af den ene eller anden grund. For det er lige for at blive skuffet, når selvfølgeligheder svigter.
 
I vores tid er flyvning så almindelig udbredt, at man let kan glemme det enestående ved flyvnings natur: At en genstand på ofte mange tons letter og lander forholdsvis ubesværet. Op i lufthavet og ned igen. Endda i næsten al slags vejr og stort set hele døgnet rundt. Skal man i dag fra Nice til København, kan man med fly tilbagelægge en vejdistance svarende til små 2.000 km på bare to timer.
 
 
J. C. Ellehammer - første pilot i Europa
 
Men sådan har det ikke altid været. Det er faktisk kun 98 år siden, at opfinder J. C. Ellehammer (1871 - 1946) som den første europæer fløj med et bemandet motoriseret luftfartøj. Det skete fra øen Lindholm nord for Lolland den 12. september 1906. Distancen var hele 42 meter! Den 17. december 1903 havde de amerikanske brødrene Wright ved Kitty Hawk i Det nordlige Carolina, USA foretaget verdens første flyvning af samme art. Brødrene Wright primært, men også Ellehammer blev begyndelsen til den luftfart vi i dag betragter så selvfølgeligt. I deres kølvand begyndte opfindere, eventyrer og vovemodige at interessere sig for at færdes i luftens element.
 
I Danmark kom de første flyvemaskiner naturligt nok til at hedde ”Ellehammeren”. I Frankrig var det især opfinderne Louis Blériot og Gabriel Voisin, der lagde deres efternavn til typerne. Der var naturligvis også folk som gerne ville flyve. De som lærte at begå sig i lufthavet kaldtes for ”aviatikere”, siden piloter.
 
 
Flyvestævner samlede folk
 
Flyvestævner rundt i Europa blev afholdt ofte. De var betydningsfulde begivenheder. Alle fulgte interesseret med i de nye landvindinger flyvning opnåede. Stephan Zweig omtaler levende i sin ”Die Welt von Gestern” (p. 173) den europæiske forbundenhed som den første flyvning over Den engelske Kanal 25. juli 1909 foranledigede: ”I Wien jublede vi da Blériot fløj over Den engelske Kanal som om han havde været en Helt fra vor Hjemstavn. Af Stoltheden over de Triumfer, vor Teknik og vor Videnskab fejrede i det voldsomste Tempo, var der for første Gang ved at vokse en europæisk Fællesskabsfølelse, en europæisk Nationalbevidsthed frem… Dette følelsens Opsving var ikke mindre vidunderligt end Aeroplanernes”.
 
I Danmark var det et fladt område bag Christianshavns Volde, som blev anvendt til at flyve fra. Det hedder den dag i dag Kløvermarken, og selvom de sidste barakker og hangarer blev fjernet i 1984, og græsarealerne nu er fyldt med fodboldbaner, kan man stadigvæk fornemme dansk flyvnings vugge. Som det fremgår længere nedenfor, blev den 17. juli 1910 en særlig dag på Kløvermarken.
 
 
Aviatiker Robert Svendsen
 
En af de tidlige aviatikere var Robert Svendsen, som var født den 10. december 1884. Han var i 1898 kommet i maskinlære på Københavns Cyklefabrik, der efter bilen kom frem skiftede navn til Københavns Automobilfabrik. Hos indehaveren H. C. Christiansen opnåede han grundig indsigt i en motors virke.
 
I 1905 fik han ansættelse hos grosserer Gustav Salomonsen; den tids ivrigste bilsportsmand i Danmark. Sammen med ham deltog Robert Svendsen i så godt som alle større motorløbs-konkurrencer rundt i Europa, og det var sjældent, at de ikke havde præmier med hjem.
 
I foråret 1909 kom de to forbi flyvestævnet i Reims i Frankrig, og Robert Svendsen blev så begejstret for denne ”nye sport”, som han kaldte det, at han senere på sommeren og med økonomisk støtte fra Salomonsen blev elev på en af de første flyveskoler; nemlig i Mourmelon, Frankrig. Alle piloter har et flyvercertifikat, og indtil fornyelig har de danske numre været fortløbende efter Robert Svendsens. (På samme måde som alle danske søofficerer den dag i dag har nummer efter selveste Tordenskjold). For den 15. januar 1910 fik Robert Svendsen på baggrund af sin franske uddannelse og en aflagt dansk prøve udstedt dansk flyvercertifikat nr. 1.
 
I foråret 1910 sejlede Robert Svendsen med sin mekaniker Søren Severinsen til Sydfrankrig. Målet var Nice, hvor der i dagene 10. – 25. april afholdtes et flyvestævne. Ombord på skibet transporteredes også en Voisin-flyvemaskine med en Gnome motor, der kunne præstere 50 hk. Den havde Salomonsen bestilt og fået leveret i København i efteråret 1909, og nu betroet den til Robert Svendsen. Rejseomkostningerne til Nice sørgede Salomonsen for.
 
 
Dansk deltagelse i Nice i 1910
 
Over Promenade des Anglais vejede et banner med ”Aviation à Nice”. På et af dem stod der nedenfor ”Swendsen”, (som franskmændene stavede hans navn). Forventningerne var høje, og der var udlovet store præmier til de dygtigste aviatikere. Uheldigvis blev det ikke Robert Svendsens uge. Kort inden en af de første starter gik den svenske kong Gustav 5. hen til Robert Svendsen for at ønske ham held og lykke. Opmuntret og glad startede han derefter sin motor og fik den til at yde lidt højere omdrejninger end normalt. Tilsyneladende fungerede alting normalt. Men pludselig knækkede boltene på en af den roterende motors syv cylindre. En del af motorens køleribber blev slynget af og ramte ned bare en meter fra den svenske konge. Kongen tog situationen fattet. Ingen var kommet til skade.
 
Efter forskrækkelsen var det skuffelsen, der meldte sig hos Robert Svendsen. For han kunne ikke nå at få motoren repareret til deltagelse i resten af flyvestævnet i Nice. Motoren skulle sendes til Paris. Da Voisin-flyvemaskinen atter var klar, var de udlovede præmier taget af konkurrenterne. Regningen til transport og reparation løb op i Dkr. 5.000 , hvilket selvsagt var mange penge i 1910. Ikke desto mindre betalte Salomonsen lydefrit også denne ekstraudgift. Som Robert Svendsen sagde om ham. ”Han er en grand seigneur!”.
 
 
Flyvestævner og by-overflyvninger
 
Heldet smilede fortsat ikke til Robert Svendsen: Med sin mekaniker var han i foråret 1910 forsat videre til to flyvestævner i henholdsvis Berlin og Hannover. I førstnævnte vandt han dog en præmie, men havarerede siden i en landing. I sidstnævnte blev han indlagt på hospital med lungebetændelse. Men Salomonsen forblev økonomisk bag ham.
 
Samtidig var man i Danmark begyndt at tale om den præstation det kunne være at krydse Øresund med flyvemaskine. Det var nu knapt et år siden Blériot havde krydset Den engelske Kanal. Man havde især fået mod på mere efter en anden aviatiker, sportsjournalist på Dagbladet Politiken Alfred Nervø (1879 - 1921) en forårsaften den 3. juni 1910 med sin Wampa-flyvemaskine havde fløjet over København by. Det var den 8. ”byflyvning”. Hver gange betragtedes det som fantastiske præstationer, der gav genlyd i hele den europæiske presse. På selvsamme aften som Nervøs bedrift, fløj Graham White over London. Forinden den 18. oktober 1909 havde grev de Lambert fløjet rundt om Eiffeltårnet i Paris. Ligesom Wilbur Wright havde fløjet over New York, og andre over Berlin og Strassbourg.
 
Slukøret og på vej fra Hannover til København i slutningen af juni 1910 traf Robert Svendsen den svenske baron Carl Cederström, som netop havde lært at flyve i Frankrig. Han havde fået flyvercertifikat i maj, og havde anskaffet sig en Blériot-flyvemaskine. Nu ville han til Kløvermarken for at flyve over Øresund som den første. Baron Cederström spurgte, om Robert Svendsen skulle samme vej? Salomonsens Voisin-flyvemaskine var klar!
 
 
Først over Øresund - 17. juli 1910
 
Foruden Svendsen, Nervø og baron Cederström, var det grev Frederik Moltke med sin ”Ellehammer Standard 1909”og Knud Thorup med det nye Blériot Monoplan, der trænede og konkurrerede om at være den første sundflyver. Den udlovede præmie var Dkr. 13.000. Mange penge, men alligevel ikke alverdens sammenholdt med de store præmiestørrelser, der generelt blev udlovet i Europa. Det var således først og fremmest præstationen i sig selv kombattanterne havde øje for.
 
Under træningen måtte tre give op. Thorup styrtede den 6. juli, hvorved maskinen ødelagdes totalt. Han selv kom bedre fra det. Den 13. juli fik baron Cederström motorstop i 200 meters højde, hvilket resulterede i et alvorligt landingsuheld. Samme dag kæntrede grev Moltke med Ellehammeren. I Dagbladet København kunne man den 14. juli 1910 læse: ”… At grev Moltke startede med Ellehammers Maskine, blev af alle betragtet som næsten mere end dumdristigt, og der var almindelig Beklagelse over den tåbelige Måde, hvorpå Forsøget endte”. Det forhold at flyvning kunne være livsfarligt, havde tilsyneladende ikke journalistens bevågenhed. Eller også var der noget immortalt over flyvningens guldalder, og det selvom en motor kunne sætte ud hvert øjeblik.
 
Nu var der kun Nervø og Robert Svendsen tilbage. Den 17. juli var vejret perfekt. Allerede ved tre-tiden om morgenen blev maskinerne trukket frem. Et forholdsvis stort publikum fulgte med mens motorerne blev afprøvet. Nervøs ville ikke gå ordentligt, så Robert Svendsen øjnede chancen og startede. Publikum fulgte med i kikkert og kunne se ham stryge ud over Sundet. Men allerede inden sundøen Saltholm vendte han om og kom tilbage. Det blæste for hårdt over Øresund. Hen ad fire-tiden lagde vinden sig, og Robert Svendsen startede igen. Nervøs motor ville stadigvæk ikke gå rigtigt. Så Robert Svendsen var alene i lufthavet. Han indledte sin tur med at lave en runde over pladsen på Kløvermarken og så satte han kurs mod Skåne. Denne gang lykkedes det! Men ikke uden problemer undervejs: En olieledning sprang læk og han måtte klemme den sammen med hånden. Men Robert Svendsen var på vej. Observatører og publikum fulgte ham i kikkert hele vejen til han landede på Limhavnssletten syd for Malmø efter 31 minutters flyvning.
 
 
Hyldet som en helt værdig
 
Da Robert Svendsen med båd kom tilbage til København og Kløvermarken, kendte jubelen ingen grænser. Han var blevet en flyverhelt. På flyvepladsen var der rejst en æresport, hangarerne var pyntet med blomster og guirlander, og på Paladshotellet i København festede man for ham natten igennem. Kong Frederik den VIII telegraferede en lykønskning, og forsvarsminister Klaus Berntsen overrakte Robert Svendsen præmien og en stor sølvpokal med ordene: ”Jeg ser Aviatikens betydning for Forsvaret”.
 
Det fik Berntsen alt for ret i: I 1914 udbrød Den første Verdenskrig, og flyvemaskinen blev et væsentligt krigsredskab. Dermed var flyvningens jomfrunalitet og umiddelbarhed slut, ligesom den europæiske fællesskabsfølelse, som også Zweig værdsatte, blev sat tilbage.
 
Flyvemaskinen og flyvning i almindelighed blev udviklet endnu hurtigere. Snart efter fløj man med også passagerer. Under Den første Verdenskrig stiftedes i 1918 et af verdens ældste luftfartsselskaber, DDL: Det Danske Luftfartsselskab, som siden 1946 har været en del af SAS.
 
Robert Svendsen – hvad blev der af ham? Han skiftede metier. Nye udfordringer ventede, syntes han. Ganske vist var han i efteråret 1910 blevet antaget som flyvelærer på Danmarks første flyveskole, stiftet af hans tidligere mester, fabrikant H. C. Christiansen. Men i 1912 ophørte han som aktiv flyver. I stedet for blev han automobilforhandler. Ved siden af vedblev han dog med at deltage i adskillige racerløb. Bl. a. sejrede han i 1911 i Vinterløbet Stockholm-Gøteborg .
 
I 1938 omkom Robert Svendsen ved en simpel drukneulykke på Samsø. Paradoksalt nok. En mand af mod. Dansk flyvnings store mand. En legende allerede i levende live.
 
 
Perspektiv
 
Nice? Flyvestævnet i 1910 blev begyndelsen til en succes. I dag har Nice Frankrigs næstmest-trafikerede lufthavn. Der starter og lander flyvemaskiner næsten hele tiden. Hvad angår de 50 hk. på den omtalte Gnome-motor, er disse i dag på et moderne passagerfly blevet til ca. 100.000 hk. (: Målt ved brakerelease. For det giver ikke operationel mening at omregne en jetmotors ydeevne til hestekræfter). Men det er kun hundrede år siden det hele begyndte. Det kan man jo tænke over næste gang ens flyafgang er forsinket!