Dyrt at have kredit

Artikeltype: Klumme

Tema: Penge og Erhverv

 
     Loven er den mest omfattende kreditkort lovgivning i moderne tid. Den blev til i kølvandet på den økonomiske nedsmeltning, som i høj grad havde røddder i befolningens umættede forbrug financieret gennem deres kreditkort. Præsident Obama gjorde den til lov i maj 2009 for at beskytte forbrugerne mod ekstrem høje renter og skjulte gebyrer.
     De væsentligste komponeneter i loven er, at kortudstederne ikke længere kan hæve renten på en udestående saldo uden først at meddele dette til forbrugerne. De skal også begrænse strafrenten for udeblevne eller for sent betalte rater. Kortudstederne skal også, inden de hæver kreditloftet på et kort, forestage en vurdering af, hvorvidt en kunde kan betale afdragene på deres maksimale saldo.
     Det er alt sammen blevet varmt modtaget af forbrugerorganisationer, som har lukket øjnene for den kendsgerning at det er forbrugerne – or forbrugerne alene – som er ansvarlige for, hvor maget de køber på kredit. Ganske vist har kortudstederne, typisk de store banker, være mere end aggressive i deres markedsføring, og mere end gridske i ders gebyr-politik – fordi det var muligt – men de kunne ikke tvinge forbrugerne til at købe på kredit.
Der er 1.4 milliarder kreditkort i USA – det er 12-13 per familie! – og indtægterne fra blot gebyrer for de tolv mest brugte kort er ca. 60 milliarder kroner om året. Manglende betalinger på eksisterende kreditkort steg fra omkring 4% i 2004-2007 til næsten 7% i 2009 med et tab for udstederne på ca. 160 milliarder kroner, så der er meget på spil for udstederne.
     Det forklarer hvorfor kortudstederne har været så aggressive siden maj måned. De har allerede inden loven trådte i kraft idag, iværksat nye, meget kreative gebyrer, som ikke er omfattet af loven.  De kan selvfølgelig stadig hæve renten efter deres eget ønske, hvis de blot orienterer forbrugerne føst. Og de har øget mulighederne for at fratage dårlige debitorer deres kort, hvis de ikke betaler til tiden.
     Bag de store overskrifter om forbrugerbeskyttelse finder man informationer om stigninger og ændringer i gebyrene for at afmelde sit kort, for at betale med kreditkort i udlandet . . . og sågar for slet ikke at bruge kortet! Så, nu betaler man for både at få et kort, for at bruge kortet, for ikke at bruge det, og for at afmelde det! Begrebet “kreativ markedsføring” må være opfundet til situationer som denne.
     Den nye lov, selvom det ikke blev sagt direkte, afspejler en filosofi om, at forbrugene skal betale meget mere end tidligere for fordelene ved at have et kredit kort, hvis de kan få et.  Det bliver nemlig langt sværere i fremtiden at få kredit i USA. Det skønnes (TowerGroup Consulting) at et lavere kreditloft  betyder, at der er 5.000 milliarder kroner færre penge til rådighed i USA til at købe for.
     Men i lyset af den økonomiske krise i de seneste to år, er det måske slet ikke så tosset.