Sne aflyser julefly

Printer-friendly version

Sneen fortsætter med at sabotere jule-flytrafikken. Danskere er strandet rundt omkring i Europa, mens juleferien bliver kortere og kortere.

 
Værst ramt er Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien. Der blev i weekenden aflyst flere hundrede afgange både til og fra lufthavne.
Heathrow Airport, der er Europas mest trafikerede lufthavn, måtte søndag indstille al flyvning. Men også Gatwick er voldsomt ramt af det hårde vintervejr med sne og frost. Her blev et stort antal fly aflyst.
Det britiske rejseforbund Afta anslår, at hen ved fire millioner briter skulle have været af sted på juleferie i weekenden.
 
Danske Isabel Bernadette Brammer studerer til daglig i England, og hun skulle have flyve hjem til Danmark på juleferie fra Heathrow lørdag kl 17.00, men flyet blev aflyst
- Der var ingen medarbejdere i lufthavnen, der kunne hjælpe med at ombooke billetter. Så vi blev sendt hjem med et stykke papir med et telefonnummer på, som hele tiden dyttede optaget. Jeg bestilte så selv en ny billet via sas.dk, mens jeg fortvivlet ventede på at komme igennem på de syv forskellige numre, jeg fik gravet frem via diverse hjemmesider, fortæller Isabel til Radiosolymar.
 
Mareridtet fortsætter
- Da jeg endelig kom igennem i går, ville SAS ikke refundere den nye billet, jeg selv havde bestilt, da deres politik er, at de skal ombooke billetten for dig, for at den bliver gratis. I øvrigt kunne hun kun finde en billet til mig til tirsdag, og jeg havde fundet en billet til i dag.
Så stod Isabel pludselig med to billetter.
- Så fandt min danske ven ud af, at der også er fly fra Birmingham i dag, så vi tager derud nu og håber på at flyve hjem med forsinkelser i aften kl 19.00, fortæller en desperat Isabel. Lige nu er hun i Beaconsfield og er på vej ud af døren, da Radiosolymar fanger hende.
- Nu skal jeg foretage en 2-3 timers togrejse (med nogle skift) for at komme til Birmingham, hvor mit fly SK2536 forhåbentlig flyver fra i aften, siger Isabel.
 
Men det som nævnt er ikke kun England, der kæmper mod sneen. Også Tyskland er ramt af det hårde vintervejr. I Frankfurt, der står for hovedparten af de europæiske flyforbindelser, blev der i går aflyst 100 fly. 168 fly fra Spanien til Nordeuropa blev i løbet af weekenden aflyst .
 

About Kathrine Hesner