Rigtigt eller forkert?
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen vil ifølge TV2 Finans onsdag komme med forslag om, at bankrådgivere skal på kursus, inden de må rådgive kunderne om køb af finansielle produkter. De skal have en slags certificering, hedder det.
Bankrådgiverne har været under kraftig kritik, efter tusindvis af kunder har tabt store summer på dårlig rådgivning i bankerne.
Samtidig skal værdipapirer klassificeres efter, hvor stor risiko der er ved at investere i dem. Det betyder, at statsobligationer, der er de mest sikre, er i kategori A, mens de meget usikre værdipapirer får klassificeringen C, skriver DR Nyheder.
Erhvervsministeren henviser til, at bankrådgiverne har rådgivet for dårligt, og at det skulle være årsagen til de meget store tab, som danskerne har lidt.
Verdensjournalist Torben Nilsen har følgende kommentar: ”Det er en god idé med klassificering af investeringerne, blot det ikke er bankerne selv, men en offentlig myndighed, der gør det. Ulykkerne med kundernes tab skyldes ikke bankrådgiverne, men derimod bankernes ledelser, der har dikteret bankrådgiverne, hvad de skulle sælge.”
Som eksempler kan nævnes aktiesalg i både Roskilde Bank og Trelleborg Bank, hvor bankrådgiverne ganske enkelt blev tvunget til at sælge bank bossernes dubiøse 'lån/køb aktier' produkter.
Derfor mener Torben Nilsen, at uddannelsestanken er spild af tid og naiv - omend smuk. Skal der ske hurtige ændringer, kan der bare – og omsider - laves en ny lov, der giver meget høje straffe til både bankens administrerende direktør og bestyrelse, hvis man frister almindelige mennesker med højrisikoinvesteringer.
De fleste bankrådgivere har nok en meget god mavefornemmelse. Problemet er et helt andet: ”De bliver fyret, hvis de går imod ledelsen instruktioner” slutter Torben Nilsen.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-
About Torben Wilkenschildt.
Verdensdel
Europa
Land:
Spanien


















