Pulpo-Paul tipper spansk VM-sejr
Der var stor spænding om udfaldet da den ottearmede fyr med bopæl i Oberhausens Sea Life-akvarium fredag skulle tippe vinderne af finalekampene i VM i Sydafrika 2010.
Efter at have ramt alle seks tyske kampe rigtige ved VM forudsiger blæksprutte Paul nu, at Tyskland vinder bronze-kampen over Uruguay, mens Spanien snupper guldet i finalen mod Holland
Blæksprutten skulle fredag middag vælge mellem en musling fra et glas med det spanske flag og et glas med det hollandske flag.
Den toårige blækspruttehjerne tænkte sig om et par minutter, før den valgte det spanske glas, og spåede dermed at de forsvarende europamestre nu også skal løfte VM-trofæet.
Paul har indtil videre korrekt forudsagt resultatet af Tysklands kampe mod Argentina, England, Australien, Ghana og Serbien.
Men det var første gang fodbold-oraklet skulle vælge mellem to fremmede lande.
Udover at pege på Spanien som VM-vinder har sprutten også forudsagt, at Tyskland vinder over Uruguay i kampen om bronzemedaljerne
Efter at have siddet længe og luret på Uruguay-muslingen, skiftede Paul pludselig fokus, og spiste den tyske.
Dermed er han midlertidig sluppet fra trusler om mord og attentatforsøg fra rasende Tyskere, der vil han sendt ud af landet – eller spise ham levende.
Paul har ramt rigtigt seks ud af seks gange, men mærker nu folkets straf.
Men i Spanien er Pulpo-Paul populær som aldrig før. Hans forudsigelser har været oppe at vende på ministerplan og spanske medier modtager en storm af henvendelser om det nye VM orakel.
Der er fremstillet en ny serie af blæksputte legetøj, som bliver revet ned fra hylderne i butikkerne, oplyser den spanske statsradio RTVE.
Se indslag
I Gallicien går salget af hans artsfæller som varmt brød – selv om nogle af blæksprutte-kogerierne siger at der er kunder, som nægter at spise ”pulpo” – før finalekampen på søndag er overstået.
Hvis Spanien taber kampen på søndag, kan hans artsfæller ende på en ”plancha” - eller i ovnen.
Blækspruttearm skal marineres i olivenolie, citron og gerne dild eller bare i rødvin. På grillen med den i 5-10 minutter på hver siden alt efter størrelse. Dryppes med olivenolie og friskpresset citron.
Velbekomme og beklager Paul.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-


















