Monster eller make-over?

Gunn Hansens billede
Printer-friendly version

Der er fundet et uhyre på strandene i San Diego, USA, og det ser ikke godt ud.

 
Billedet af uhyret blev taget af en tydeligvis chokeret ung fyr, der besøgte Pacific Beach i San Diego. Han skyndte sig at sende billedet videre til en ven, som så sendte det videre til en blogger-ven. I emnelinjen stod: "Chupacabra Creature/Montauk Monster-Wanted".

Uhyret beskrives som en krydsning mellem en gris og en hund. Det skulle måle omkring 60 centimeter i længden, have en slags hanekam, solbrændt hud og et par kæmpe hugtænder.

 
Som om det ikke er nok, skulle dyret efter sigende være utroligt ildelugtende. Om denne kropslugt skulle skyldes, at uhyret blev fundet dødt på stranden i bagende sol, melder historien ikke noget om.

En, der har talt med den unge mand, der fandt uhyret, fortæller:

- Han lød oprigtig nok til at overbevise mig om, at han mener, at dette væsen er et mutant-dyr fra helvede eller mindst et medlem af slægten Chupacabra.
 
Som forventet, er billederne af det mærkelige dyr, som allerede har fået tilnavnet dæmonen fra San Diego, set af tusindvis af mennesker på nettet.
 

Nogle er enige i spekulationerne om, at dette er liget af en Chupacabra. Nogle er overbevist om, at det er et resultat af top-hemmelige regerings-eksperimenter, mens andre mener, det ganske enkelt er et svindelnummer.
 
 
Der er dog en fyr som mener, at han har fundet ud af hviket dyr der har skabt forvirringen. Han mener nemlig, at talen er om et dyr af pungrotte-arten Opossum. Han har ret gode argumenter - tilmed billeder som taler for hans påstand.
 
 
Der er en del kommentarer til hans artikel - og ikke alle er enige.
Læs artiklen og kommentarer her.
 

About Gunn Hansen

Gunn Hansens billede

Verdensdel
Europa

Land:
Spanien