Mayonaise-dame anholdt

Printer-friendly version

Nogle mennesker spiller badminton, andre går ture ved stranden. Der er så mange måder, man kan bruge sin fritid på. En kvinde i Idaho, USA, er dog nok ret alene med sin interesse. I månedsvis har hun nemlig yndet at smøre biblioteksbøger ind i mayonnaise, ketchup og sirup.
 
Men nu gik den ikke længere. 74-årige Joy L. Cassidy blev taget på fersk gerning, da hun hældte en bøtte mayonnaise i bogafleverings-boksen på biblioteket i Ada County. Politiet lå nemlig på lur og anholdt hende. Hun er mistænkt for mindst 10 andre lignende tilfælde, der er foregået siden maj 2009.
 
Joy er nu blevet løsladt fra fængslet, men er fortsat anklaget for hærværk.
 

About Karoline H. Larsen

Verdensdel
Europa

Land:
Danmark