Mafia overfaldt danske elever

Printer-friendly version

 Tre elever fra en handelsskole i Viborg kom lettere til skade, efter de var vidner til et væbnet røveri på et diskotek i Mexico.

Røveriet skete ved 3-tiden natten til i går, da otte elever var i byen i Cuernavaca syd for Mexico City. Ialt er de ca. 40 elever af sted på studietur, hvor de er inkvarteret privat.

Fem elever nåede at flygte ud af en bagdør, da de maskerede og tungt bevæbnede mænd løb ind på diskoteket. De tre elever, der ikke nåede ud, blev herefter udsat for håndhændede metoder af de væbnede og maskerede røvere. Røverne lænsede gæsterne for penge, mobiltelefoner og kreditkort.

På Facebook har en af de elever, der ikke nåede at flygte, skrevet: »Alt for sindssygt« om oplevelserne, skriver B.T.

 

De tre Viborg-elever kom til skade. En blev slået i hovedet med et pistolskæfte og fik hjernerystelse. En anden blev sparket i maven, og fik et trykket ribben.

 

 

 


Ver mapa más grande

 

De tre elever blev efterfølgende behandlet på et lokalt hospital.

Skolen hører under Mercantec, og direktøren, Kirsten Holmgaard, siger til Viborg Stifts Folkeblad, at skolen er dybt rystet over overfaldet.

- Det er forfærdeligt, at sådan noget kan finde sted og vi føler naturligvis med eleverne, lærerne og deres forældre, som er meget bekymrede«, siger hun.

 

Mercantec holdt i aftes et orienteringsmøde på Viborg Handelsskole for forældrene til de involverede elever. Her fik forældrene angiveligt besked på ikke at udtale sig til pressen.

 

About Kathrine Hesner