Månen er en grøn ost

Torben Riises billede
Printer-friendly version

 
Månen er en grøn ost –
præcis som bedstemor sagde

 
Nye fotografier, vist her, taget fra NASAs LRO satellite, som har kredset omkring Månen siden sidste sommer, beviser at vores nærmeste nabo iI universet er en hullet, grøn ost . . . eller ligner det i hvert fald.
 
Fotografierne er laser-baserede “topografiske” billeder, som viser højdeforskelle på Månens overflade, og som med computer grafik er blevet farvekodet, ligesom vi kender det fra vores skoleatlas.
 
Billeder (som ovenfor) viser overflader, som blev dannet for ca. 3.9 milliarder år siden under et veritabelt asteroid-bombardement – så stort at også Jorden blev berørt. Oriental er næsten 1.000 km i diameter. Det anslås, at der er mere end 5.000 kratere på Månen, som er over 20 km i diameter. En af de interessante opdagelser i forbindelse med kratere på Månen er, at de ældste kratere er relativt små, mens alle de store kratere stammer fra en yngre periode.
 
Månen var oprindelig vulkansk aktiv - det er fra den periode hvor de store “mørke” omraer, eller “havene,” blev dannet –  indtil den efter 2 milliarder år afkøledes så meget at vulkanerne udslukkedes (og, jo – der er millioner af tons af is på Månens nordpol).
 
Nysgerrige vil spørge, hvordan et sådan “skift” i Månens geologi skete, og man hælder til den teori, at det var forårsaget af et skift i Jupiters og Saturns baner. Det ændrede banerne af astroider, så de ramte Månen og Jorden. Solsystemet var jo endnu i sin dannelses-fase, så sære ting og sager kunne ske.
 
Selvom vi ikke ser Månen, som den ser ud på disse billeder, havde bedstemor alligevel lidt grund til at mene, at Månen er en hullet, grøn ost.

About Torben Riise

Torben Riises billede

Verdensdel
Nordamerika

Land:
USA