Kys, skænderi og sandslot forbudt!

Printer-friendly version

Står du og skal en tur til det romantiske støvleland, så kan det godt betale sig at undersøge lovgivningen for det specifikke sted, du skal hen. Italien har nemlig en bunke af underlige, lokale love, der ikke bare lige er sådan at regne ud.
Den tyske avis The Bild har forsøgt at skabe et overblik over de mere end 150 forbud.
 
For eksempel må du ikke gå med træsko i Capri, da de larmer, og også larmen er i centrum af et forbud i Ravenna, hvor man ikke må spille høj musik mellem 13-16 eller bade topløs. Hvis du skændes på gaden i Pordenone, giver det ikke bare en dårlig stemning, men måske også en bøde. Og i Venedi og Lucca kan du risikere bødestraf, hvis du drister dig til at fodre duerne.
I Eraclea er det ganske ulovligt at grave huller i sandet på stranden, og ve den, der drister sig til at bygge et sandslot. Og selvom det i sommerheden er fristende at spise en is, skal man gøre det indendørs eller i hemmelighed, hvis man er i Trapani på Sicilien – der må den slags uhyrligheder nemlig ikke foregå offentligt. Og skulle du befinde dig i Eboli, må du hellere vente med at udtrykke dine følelser, til du er alle andre steder end i en bil. Det kan nemlig give op til €500 i bøde, hvis man bliver taget i at kysse i bilen.
 
Go' ferie...
 

About Karoline H. Larsen

Verdensdel
Europa

Land:
Danmark