Kunst eller mishandling?

Printer-friendly version

Tyrefægtning skal ikke beskyttes som spansk kulturarv.
 
 
Senatet i Spanien har afvist at betegne tyrefægtning som en bevaringsværdig kulturarv (Bien de Interés Cultural). Med 129 stemmer imod og 117 for afviste senatet i går et forslag fra det konservative parti, om at tyrefægtning skal beskyttes ved lov. Partiet havde desuden foreslået at tyrefægtning skulle optages på UNESCO's verdensarvsliste. En liste, der erklærer områder, skove, bygninger og andre kulturelle værdier som bevaringsværdige.

Det konservative parti er ikke tilfreds med resultatet af afstemningen og vil nu anke afgørelsen til forfatningsdomstolen:
"Tyrefægtning er kunst og er en del af den spanske tradition, historie og kulturarv", hævdede den konservative talsmand, Gardía Escudero, da han i går forsøgte at forsvare partiets forslag.
 
 
Flere parlamentarikere, som i går stemte imod forslaget, mener, at det er op til de selvstyrende regioner selv at afgøre, hvorvidt tyrefægtning skal beskyttes eller ej.
 
Madrids konservative lokalregering vedtog i april i år at beskytte tyrefægtning som ”Bien de Interés Cultural”, og dermed ser det ud til, at det politiske slagsmål om en af Spaniens mest omdiskuterede arrangementer er skudt i gang.
 

About Pia Bruun