Kun smukke piger, tak

Printer-friendly version

Det kan da godt være, at man er fyldt 73. Det kan da også godt være, at man leder et land. Men derfor behøver man ikke nødvendigvis at være politisk korrekt. I hvert fald ikke hvis man hedder Silvio Berlusconi.

- Tag smukke piger med. Det vil vi sætte pris på, fordi vi er sydlændinge, sagde Berlusconi ved et møde i Milano med ambassadører og virksomhedsledere fra en række lande ved Middelhavet.

Efterfølgende indskød den pigeglade Berlusconi dog, at han selv er blevet for gammel til at være playboy. Men lige præcis den påstand har han dog lidt svært ved at efterleve. Sidste år søgte hans kone om skilsmisse, da det kom frem, at han var dukket op til en 18-års fødselsdag hos en model. Og det er bare for at nævne en enkelt af de historier, der har gået kloden rundt om den dameglade politiske leder fra Italien.
 

About Kathrine Hesner