Kindhest til Kristian Jensen
DRs politiske redaktør, Ask Rostrup, er ikke i tvivl om, at tirsdagens regeringsrokade er en ordentlig kindhest til forhenværende skatteminister Kristian Jensen, som længe har været betragtet som Venstres kronprins.
Med regeringsrokaden ryger Kristian Jensen helt ud af regeringen og skal i stedet varetage en post som gruppeformand.
"Det er svært at se Kristian Jensens farvel som andet end en ordentlig kindhest. Man bliver nødt til at lægge i det, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen hverken svinger godt sammen personligt eller på det mere idépolitiske plan," siger Ask Rostrup.
Han tilføjer, at der i forvejen var tegn på, at Kristian Jensen var svækket internt.
Flere venstre folk har eksempelvis lagt mærke til, at det var Troels Lund Poulsen, og altså ikke Kristian Jensen, som blev sat til at konkretisere Lars Løkkes idéprojekt om den danske drøm, selv om Kristian Jensen er formand for Venstres interne udviklingsgruppe.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-
About Torben Wilkenschildt.
Verdensdel
Europa
Land:
Spanien


















