I fængsel for at sige: Jeg elsker dig
En mand i Spanien har fået en dom på seks måneders fængsel for at have ringet til sin ekskone og sige, at han elskede hende.
Manden havde et polititilhold mod at nærme sig - og kontakte sin ekshustru, efter at parret for godt et halvt år siden var blevet enige om at lade sig skille. Et halvt år senere tog manden alligevel telefonen og ringede til ekskonen. Her forsikrede han, at han stadig elskede hende, og at hun skulle komme tilbage.
Men det skulle han aldrig have gjort...
Trusler og overgreb
Retten holder nemlig fast ved, at manden tidligere har været anmeldt for trusler og overgreb, og at tilholdet fortsat er gældende - det vil sige, at han ikke må kontakte sin eks. Ikke engang for at sige, at han elsker hende.
Manden har appelleret dommen, som han mener er uretfærdig, fordi den kun tager hensyn til kvindens situation.
Kvinden har tidligere kaldt sin eksmand for maniodepressiv og patologisk løgner.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-


















