Folkevalgt klovn
Kan vi ikke snart få erstattet alle de klovne i Folketinget, så vi kan styr på økonomi, skoler og ældrepleje? Mange stiller sig selv den slags spørgsmål i disse tider, meeen ikke i Brasilien. Tvært imod er de faktisk helt vilde med at lade klovne regere og det endda i ganske bogstavelig forstand.
Det ka' ikke blive værre
Søndag stemte befolkningen i Sao Paulo klovnen Francisco Everardo Oliveira Silva – bedre kendt under sit klovnenavn Tiririca – ind i kongressen. Faktisk fik han hele 1,3 mio personlige stemmer, hvilket er mere end det dobbelte af den kandidat, der fik andenflest stemmer.
Tiririca fangede vælgernes opmærksomhed, da han stillede op med sloganet: 'Det kan ikke blive værre' og med et løfte om, at det eneste, han ville bruge sin tid i kongressen til, var at rapportere tilbage til befolkningen, hvad præcis de folkevalgte politikere bruger tiden på.
- Hvad laver et kongresmedlem? Sandheden er, at jeg aner det ikke, men hvis du stemmer på mig, skal jeg finde ud af det, lød det fra den 45-årige klovn i valgreklamerne.
Kan ikke læse
Klovnen, hvis navn betyder 'gnaven', optræder som regel med en blond paryk, en rød har og spraglet kostume. Klovne-modstandere har forsøgt alt for at få han udelukket fra valget – blandt andet har man bevist, at han er analfabet. Men det var vælgerne altså ligeglade med.
Nu vil tiden vise, om han bliver siddende ligeså lang tid som Danmarks helt egen klovn, der i sin tid blev valgt ind i Folketinget efter blandt andet at have lovet bredere cykelstier. I Brasilien må man nemlig gerne overdrage sine personlige stemmer til andre kandidater fra partiet eller fra samme koalition.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-



















