FaceCash

Torben Riises billede
Printer-friendly version

 
Sidste nye betalingsform: Telefonen erstatter plastik
 

 
Glem alt det der med de mange forskellige  kredit- og debitkort samt utallige medlemskort i pungen eller håndtasken – det er bare så gammeldags! Nu betaler man med telefonen – ikke, som man skulle tro, ved indtastning af kodenummer, kodeord eller andet man skal huske – men med sit eget billede og en stregkode.
 
Aaron Greespan, som nogen vil genkende som medopfinder af FaceBook – hvilket i parantes bemærket er et synspunkt, som opfinderen af FaceBook Mark Zuckerberg ikke er enig i – er kommet med en ny ide, som han mener, vil ændre vores verden.
 
I korthed går det ud på, at man bruger sin mobiltelefon som et kredit- eller debitkort, som kan scannes på indkøbsstedet. Skærmbilledet viser et foto af ejeren af telefonen og en stregkode, som en normal scanner kan aflæse. Fordelene for forbrugeren er , at man undgår alle de omkostninger og renter, der er forbundet med at bruge kreditkort, samtidig med at fotoet på mobilen erstatter underskriften på kreditkortkvitteringen.
 
Fordelen for salgsstedet er, at man kan bruge en meget billigere stregkodelæser i stedet for de følsomme magnetiske kortlæserne, som bruges overalt idag. Greenspans system indbærer også langt lavere omkostninger per transaktion end de nuværende kreditkortomkostninger samt et 100 pct. real-time tracking system.
 
Den store udfordring til det eksisterende betalingssystem er, at eksisterende kreditkortselskaber ikke bliver involveret. Tager man i betragtning de gebyrer og renter der betales til kreditkortselskaberne, er der en betydelig økonomisk konsekvens af det nye system.
 
Greenspan har startet et pilotprojekt i Palo Alto i Californien, hvor en række små spisesteder har inført det. Det forlyder at salgsstederne er begejstrede for systemet. Deres computere erstatter de nuværende touchscreen skærme, som mange i restaurationsbranchen bruger.
 
Hvis forventningerne holder, kan vi snart se bort fra al det plastik, vi har vænnet os til.
 
 
 

About Torben Riise

Torben Riises billede

Verdensdel
Nordamerika

Land:
USA