Babyboomers utilfredse med sex

Torben Riises billede
Printer-friendly version

 
Babyboomers utilfredse med sex
 
De store efterkrigs-generationer, the babyboomers, som voksede op med “Make Love, Not War” og andre fri kærligheds-idealer, er den gruppe mennesker, som er mest utilfredse med deres sex liv.
 
De er ganske vist også kommet op i årene, men alligevel - de troede at de vidste, hvad der er værd at vide om sex, og at de kunne omsætte det til praksis, men et eller andet sted gik det galt.
 
Indiana University har offentliggjort en undersøgelse af forskellige aldersgruppers syn på sex og på, hvor tilfredse de er med deres sexliv. Der er mange gammelkendte informationer men også en del overraskelser. Rapporten peger bl.a. på at
-          59% af kvinderne i gruppen 45-65 mener, at de ved alt om sex, mens kun 48% af mændene er så sikre på det (men kvinder har historisk set altid haft flere resourcer at trække på til at lære om sex)
-          12% i aldersgruppen 18-29 år er utilfredse med deres sexliv,
17% (det er 1 ud af hver 6) i gruppen 30-44 er utilfredse, og
24% i gruppen 45-65 er utilfredse
 
Det er først og fremmest kvinderne, hele 56% i 45-65 års gruppen, som har mistet lysten, sammenlignet med 45% for mændendes vedkommende. Hele 72% af mændene og 48% af kvinderne kompenserer for deres utilfredshed ved at fantasere om andre partnere.
 
Som altid styrer undersøgelser af denne art ind på “hvor tit.” Halvdelen af mændende i gruppen 45-55 beklager sig over,  at deres kvindelige partnere ikke er interesserede i sex så ofte, som de selv er, mens kun 13% af kvinderne deler det synspunkt!
 
En anden (global) undersøgelse dokumenterede for nylig, at det eneste sted i verden, hvor kvinder ønsker at have sex oftere, end de har lejlighed til, er i Brasilien – ikke Frankrig eller Italien, som mange troede. Brasilien er samtidig det sted, hvor både mænd og kvinder hyppigst har sex!  . . . Et interessant paradox, som ikke er blevet forklaret.  
. . . gad vide om det har noget med kosten at gøre?
 
Food for thought!

About Torben Riise

Torben Riises billede

Verdensdel
Nordamerika

Land:
USA