Alligators under nye himmelstrøg
Beboerne langs Chicago River og på gader i New York og Massachusetts er blevet godt overraskede over at finde alligatorer i deres baghave.
Hvad der er hverdagskost i Florida, Georgia og andre sydstater i USA er blevet modtaget med opskræmthed i nordstaterne og har prompte rejst det uundgåelige spørgsmål: Er det et resultat af global opvarmning?
Svaret - ifølge eksperter - er nej. Det har ikke noget med varmere forhold at gøre. Selv om alligatorer kan bevæge sig langt uden for deres sædvanlige territorium – motiveret af hvor deres føde er – ville de aldrig migrere så langt væk. De kan klare sig i de nærmeste måneder, hvor det endnu er varmt, men når efteråret sætter ind, vil alligatorer og andre krybdyr, hvis kropstemperatur afhænger af solopvarmning, dø – en langsom død, desværre.
Kæledyr på fri fod
Svaret er: Det er kæledyr, som er “sat på fri fod,” efter de er blevet voksne. Og det er nemmere at sætte en alligator ud i naboens (!) baghave end tage den tilbage til forretningen, hvor den blev købt som nyfødt. Baby-alligatorer er søde og sjove, men selvom de ikke er farlige og angriber mennesker*, bliver de alt andet end søde og sjove, når de bliver store – og 1-1 ½ meter er mere, end de fleste husejere eller lejlighedsbeboere havde forestillet sig.
Så hvis en alligator går tværs over Rådhuspladsen i København, er det ikke fordi, den varme sommer har gjort Danmark til et nyt “gator-land,” men fordi en ubetænksom ejer har sluppet den løs.
(*) Modsat krokodiller er alligatorer ikke særlig aggressive – knap nok når de forsvarer deres afkom. Desuden er mennesker ikke naturlig føde for alligatorer – når vi står oprejst! Det er fordi, de ved, at de ikke kan gabe over os. Men hvis vi for eksempel falder i vandet og svømmer, kan de nemt gabe over os og kan – undtagelsesvis – finde på at tage en bid. Det er ikke blevet rapporteret, at mennesker er blevet spist af en alligator!
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-



















