17-årig enke var selvmordsbomber
Den ene af de kvindelige selvmordsbombere, der stod bag angrebet mod Moskvas metro, er blevet identificeret som den 17-årige enke Dsjennet Abdurakhmanova. Det skriver den russiske avis Kommersant.
På billedet står den 17-årige ved siden af sin mand Umalat Magomedov. Han var en islamistisk oprører, som blev dræbt under en specialoperation sidste år, siger efterforskere i Dagestan til avisen.
Ifølge efterforskere stod Abdurakhmanova bag den første af de to terrorbomber mod Moskvas metro mandag, der dræbte i alt 39 mennesker.
Russiske sikkerhedskilder og medier har tidligere nævnt muligheden for, at de såkaldt sorte enker stod bag. Det er kvinder, hvis mænd er blevet dræbt af de russiske sikkerhedsstyrker, blandt andet i Tjetjenien.
Efterforskerne har endnu ikke identificeret den anden af selvmordsbomberne, men ifølge Kommersant drejer det sig om en 20-årig tjetjensk kvinde, der ligeledes var gift med en nu afdød militant fra Kaukasus.
Den tjetjenske oprørsleder, Doku Umarov, sagde tidligere på ugen, at han gav ordre til selvmordsaktionerne i Moskva. Han leder en gruppe, der kalder sig Kaukasus-emiratet.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
-
About Torben Wilkenschildt.
Verdensdel
Europa
Land:
Spanien


















